Moto GP: Lorenzo 2012 MotoGP verdensmester
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Lorenzo 2012 MotoGP verdensmester

Marquez vandt VM i Moto2
Thomas B
29/10-2012 kl. 09:30

Phillip Island, Australien: Så blev spændingen udløst. Det sørgede Pedrosa selv for med sit solocrash, allerede på 2. omgang. Jorge Lorenzo manglede kun 3 points for at vinde titlen og eftersom han blev nr. 2 i dagens løb, kan han ikke hentes med kun 1 løb tilbage. Stoner kunne ingen røre og han vandt sin 6. sejr i træk på Phillip Island. 3. pladsen var der heller ingen diskussion om, idet Crutchlow effektivt kørte fra folkene bagved ham, men der var for langt op til Lorenzo, som han heller ikke ønskede at komme i clinch med, udtalte han efter løbet.

4. pladsen var til gengæld i spil, næsten hele løbet. Dovizioso, Bautista og Bradl kæmpede tæt lige til det sidste og byttede plads adskillige gange. Det endte med Dovizioso foran Bautista og Bradl. Ca. 15 sek efter de tre kom Rossi og Hayden næsten samlet i mål.

I Moto2 blev der også fundet en ny verdensmester, idet Marquez med sin 3. plads i løbet nu ikke længere kan hentes. I 2013 bliver han teamkollega med Pedrosa i Repsol Honda, MotoGP.
Espargaro vandt løbet i overbevisende stil med Anthony West på 2. pladsen og Redding, Aegerter og Zarco som nr. 4-6.

I Moto3 blev VM afgjort i forrige runde og titlen gik til Sandro Cortese, som både havde pole og vandt løbet på Phillip Island. Maverick Vinales fortrød sit exit fra teamet i sidste weekend og var med igen, men styrtede og udgik efter at have kæmpet med i front, det meste af løbet.
Sidste runde køres om 2 uger på Valencia-banen i Spanien.

MotoGP – resultat (top 10)
1 Stoner AUS Honda
2 Lorenzo SPA Yamaha +9.223
3 Crutchlow GBR Yamaha +14.570
4 Dovizioso ITA Yamaha +23.303
5 Bautista SPA Honda +23.432
6 Bradl GER Honda +23.467
7 Rossi ITA Ducati +37.113
8 Hayden USA Ducati +38.387
9 Abraham CZE Ducati +52.613
10 Espargaro SPA ART +1.00.299

MotoGP stilling (top 10/25) efter 17/18 runder
1 Lorenzo SPA Yamaha 350
2 Pedrosa SPA Honda 307
3 Stoner AUS Honda 238
4 Dovizioso ITA Yamaha 208
5 Bautista SPA Honda 165
6 Rossi ITA Ducati 157
7 Crutchlow GBR Yamaha 151
8 Bradl GER Honda 135
9 Hayden USA Ducati 122
10 Spies USA Yamaha 88

Moto2 stilling (top 10/27)
1 Marquez SPA 299
2 Espargaro SPA 260
3 Iannone ITA 188
4 Luthi SWI 177
5 Redding GBR 161
6 Kallio FIN 119
7 Smith GBR 108
8 Rabat SPA 107
9 Aegerter SWI 98
10 Zarco FRA 94

Moto3 stilling (top 10/36)
1 Cortese GER KTM 305
2 Salom SPA KTM 208
3 Vinales SPA Honda 199
4 Rins SPA Honda 141
5 Fenati ITA Honda 136
6 Kent GBR KTM 129
7 Oliveira POR Honda 114
8 Khairuddin MAL KTM 112
9 Folger GER KTM 93
10 Vasquez SPA Honda 93

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start