Klassiker-test: Honda CB 750 K2

En af de danskere, som i mange år kørte CB 750 er Pia Leth fra Århus-området. Hun havde allerede haft en K6'er i et par år, da hun i 1983 købte en CB 750 K2. Den havde da omkring 50.000 km på klokken og var blevet indregistreret for første gang i 1973. Første ejer var et medlem af klubben Fedtmulerne, og nummer to, som Pia købte maskinen af, var en skolelærer, som havde ladet den stå i tagdryppet, så den skulle laves i stand. Blandt andet blev motoren boret. Pia gav 11.000 kr for den, og den blev til salg, fordi den tidligere ejer manglede penge. Senere ville han gerne købe den tilbage, men da var Pia blevet så glad for den, at hun ikke var interesseret i at sælge, og da MagaCin var på besøg for at prøve den en sensommerdag i 2018, havde hun ejet den i 35 år.

Vil du vide mere om teknikken? Du kan finde den historiske beskrivelse af CB 750 her.

Pia har i en årrække haft andre motorcykler ved siden af 750'eren – blandt andet med sidevogn – og de senere år har hun ikke kørt på den, men efterhånden udtænkt en plan om at skille sig af med den på en lidt speciel måde. Hun er ikke så godt gående mere og synes nu, den er for høj og for tung til, at hun føler sig tryg ved den. Da hun stoppede med at køre på den, syntes hun, at den skulle sættes pænt i stand og fik den lakeret og gav den en ny udstødning af den originale type. Hendes daglige solo-cykel er i dag en forholdsvis ny Honda CBF 600, og til vinterkørsel og transport af indkøb m.m. har hun en BMW K 100 fra 80'erne med en Squire sidevogn.

Vidt omkring

I de første 20 år, Pia havde K2'eren, blev den brugt meget. Ikke alene til daglig kørsel og ture her i landet, men også til touring rundt i Europa. I alle sommerferier blev den pakket, og så gik det som regel mod Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Desuden har den haft England og Skotland under dækkene, og to gange til Isle of Man er det også blevet til. En enkelt gang gik det også helt nordpå. Det var da ejeren af det nu hedengangne Touring Dress, Esben Riis, markerede firmaets 10-års jubilæum og inviterede til fødselsdagsfest på Nordkapp.

I forbindelse med de mange ture har der selvfølgelig også været en del spøjse oplevelser. Der var for eksempel dengang, da Pia var med en gruppe i Frankrig, og nogle af de andre ikke ville følges med hende hjem, fordi hun ikke kørte stærkt nok. Hendes spage bemærkninger om, at hun da godt kunne klare 160 km/t, tilfredsstillede ikke de hurtige herrer. Det endte med, at ”hurtigkørerne” kom tre timer senere hjem end Pia: ”De skulle tanke hele tiden (Honda CBX 1000 ProLink) og kørte tør tre gange.”

I de mange år og nok over 100.000 km svigtede Honda'en aldrig Pia så meget, at hun ikke kunne komme videre. En enkelt gang punkterede den og fik så en ny slange for straks at punktere igen. Det viste sig, at der var rust i fælgen, og det kunne slangen ikke rigtig forliges med. 

Guppy'en og andre forgængere

Pia har nu haft mc-kørekort i noget over 40 år, ejet adskillige motorcykler og kørt et betydeligt antal kilometer på mc, men egentlig var der ikke rigtig noget, der pegede i retning af, at hun skulle komme til at leve mere end fire årtier med motorcykler.

Hun startede godt nok sin motoriserede tohjuls-karriere tidligt på en Kreidler knallert, men det med motorcykler var ikke noget, hun havde med hjemmefra. I hendes familien var der ingen tradition for at køre mc. Hun mener, at hendes interesse for de tohjulede måske stammer fra, at der i den ejendom, hvor hun boede, var en pensioneret politi-mand, som kørte på motorcykel, ofte med en guitar på ryggen. 

Kreidleren købte hun som 16-årig, og så snart hun havde fået sparet op til det, og mc-kortet var i hus, købte hun i 1972 for 3.400 kr en helt ny MZ 150 Trophy Sport hos Sejr Motorcykler på Randersvej i Århus.

Den kørte hun så på, indtil hun i 1978 formedelst 19.500 kr opgraderede til en Honda CB 400 Twin, som i daglig tale kom til at hedde ”Guppyen”. Dette øgenavn fik den, da Pia sammen med en veninde, der var medlem der, for første gang besøgte Yamaha Club Århus. Hun syntes selv, at den dengang nye CB 400 Twin var rigtig fin, men ikke så snart var hun ankommet, før der var en, der udtalte, at hendes mc dog var utrolig grim. Hvorefter han tilføjede: ”Den ligner jo en gravid guppy!” Herefter hed den aldrig andet end Guppyen, og den er stadig en slags medlem af familien, idet den nu ejes af Pias samlevers søster. Manden, Pia i mange år har delt adresse med, er i øvrigt også ”lidt af en mc-nørd”, og parret skiller sig ud fra de fleste af os andre ved at høre til de få, der ikke med årene er blevet bløde. Ud over en gammel Ferguson findes der ikke nogen 4-hjulet på matriklen. Al daglig og fritids-tranport foregår stadig på mc – med eller uden sidevogn. 

En af de maskiner, som Pia fik før CB 750 K2'eren, var en CB 750 K6, som hun anskaffede i 1981 og først kørte uden og senere med sidevogn. Egentlig var K2'eren, da den blev købt,  tiltænkt rollen som sidevogns-trækker, men da den ikke nåede at blive køreklar til vinteren, blev Squire-sidevognen sat på K6'eren i stedet for, og så blev det den, der kom til at køre med sidevogn. Den blev senere solgt med sidevogn for 15.000 kr til en bekendt, som brugte den i 12 år og så solgte den med en fortjeneste på 5.000 kr.  

CB 750 på vejen i dag

Da jeg for omkring 20 år siden for første gang prøvede en længere tur på en CB 750 Four fremkaldte det ikke den helt store begejstring. Der var tale om et meget fint og flot restaureret eksemplar af en af de tidlige årgange, og hovedindtrykket var ikke særlig overbevisende. Styringen virkede upræcis og træg, forbremsen fremstod til betegnelsen ”elendig” og efterlod stor forundring over, at den i sin tid blev betragtet som noget helt specielt. Ud fra hukommelsen forekom det mig, at min YDS3 fra 1966 med tromlebremse med to selvforstærkende sko bremsede bedre, men nu skal man jo passe på med at tro på, at omkring 30 år gamle erindringer har særlig meget med de faktiske forhold at gøre.

Som antydet tidligere vovede Pia at sætte sin K2'ers liv på spil ved en fin sensommerdag at overlade den til undertegnede, og her var indtrykket af både styring og forbremse noget bedre end for en snes år siden. Selvfølgelig kommer styringen, stabiliteten eller forbremsen på en cirka 50 år gammel maskine ikke i nærheden af de tilsvarende egenskaber på den nyeste CB 1000 R, der blev Årets mc 2018 og vel godt kan betegnes som en slags direkte efterkommer af CB 750 Four. Men selv om der er langt mere end en verden og adskillige generationer til forskel på en CB 1000 R og en CB 750 K2, så kan den første 750 Four sagtens begå sig på vejene i dag. Målt med moderne standard er forbremsen vitterlig ikke imponerende, men på K2'eren var den noget bedre end det indtryk, jeg fik for tyve år siden. Man gør ganske vist klogt i at holde lidt bedre afstand til forankørende og tage den mere med ro på de små veje end på en nyere mc, men ingen steder behøver man være bange for ikke at kunne følge med trafikken.

Motoren er langsommere til at tage omdrejninger end vi kender det fra nutidens motorer, men den går faktisk rigtig godt, og man kan selv i højeste gear gå ned til lidt under 2.000 omdrejninger og liste den op derfra. Bruger man det noget stramt gående og lidt hårdt fungerende gearskifte, trækker man stadig fra det meste på fire hjul på de danske veje. I forhold til de fleste moderne 4-cylindrede maskiner havde den prøvede K2'er dog en del flere vibrationer fra cirka 4.500 o/m og opefter, og fra 5.000 o/m blev spejlbillederne meget slørede, mens styret og kørestillingen minder meget om det, man finder på vore dages standardmaskiner. CB 750 K2'erens fodhvilere sidder dog lidt længere fremme end normalt i dag.      

Generelt var det en fornøjelse at prøve K2'eren, og det er stadig en maskine, der bliver lagt mærke til. For eksempel pegede og råbte tre knægte på 12-13 år begejstrede, da jeg kørte forbi dem i en landsby, og lidt længere henne stoppede en mand med sit havearbejde og kiggede langt efter CB 750'eren.

For Pia er det dog ikke alene slut med at køre på den, men også med at kigge på den i garagen. Da de ikke havde en CB 750 i samlingen på Egeskov, blev hun efterhånden enig med sig selv om, at museet på Egeskov måtte være et passende hjem for den K2'er, der havde tjent hende trofast gennem mange år. Hun har derfor foræret den til Egeskov-musset, og når det åbner igen til foråret, vil den kunne ses der.

Har du en gammel eller halvgammel velholdt mc, som du synes, MagaCin burde lave en historie om, så prøv at sende en mail til os her på MagaCin.dk