Husqvarna Enduro-opdateringer til 2020
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Husqvarna Enduro-opdateringer

Ny teknologi og lavere vægt til Husqvarnas Enduro-maskiner.
Mathias B. Høj
11/06-2019 kl. 09:11

Til sommeren har Husqvarna ligesom Yamaha præsenteret nyheder i enduro-genren. Nyhederne gælder paletten af både to- og firetaktsmaskiner. Husqvarnas udvalg af totaktere indeholder TE 150i, TE 250i og T 300i. Firetakterne tæller FE 250, FE 350, FE 450 og FE 501.

Naturligvis er vægtoptimering en del af produktopgraderingerne og stellet har også mistet 250 g. vægt, ved hjælp af en ny kulfiber-delramme bagtil. Trods den reducerede vægt har delrammen øget længden med 50 mm, hvilket ifølge Husqvarna skulle give mere komfort for køreren.

Også affjedringen blevet opdateret. Fortil har WP Explor affjedringen fået nyt stempel til midterste ventil, mens WP affjedringen bagtil bl.a. har fået nyt stempel.

Motormæssigt kan der nu skiftes mellem motorprogrammer på en knap på styret – for firetakternes vedkommende. Men også totakterne har fået motorstyring, som varetages med ECU'en. Kølerne er også blevet opdateret for mere effektivitet. Firetakterne har standardmonterede blæsere, som også er mulige at tilkøbe til totakterne. Udstødningen også blevet vægtoptimeret.

Den lette totakter TE 150i har fået indsprøjtning, samtidig med at motorens vægt er blevet mere centraliseret.

Sædehøjden er blevet mindsket med 10 mm for at sikre nemmere af- påstigning, og generelt er ergonomien ifølge Husqvarna blevet optimeret. 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start