Her er DK's nye motorcykelby
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Her er DK's nye motorcykelby

Forhandlerne er næsten naboer. Nyt samarbejde kan gøre Roskilde til Danmarks MC-By
Peter Bysted
12/10-2019 kl. 05:58

Skal du kigge motorcykel fra nogle af de store mærker? Så vil det ikke være helt dumt at lægge turen forbi Roskilde.

Den 28. september 2019 slog Cap's Copenhagen dørene op til de spritnye lokaler i Roskilde, og det gik ikke stille for sig.
Ejer af Cap's Copenhagen, Lars Kildholt, beretter i omegnen af 4000 besøgende på åbningsdagen.

Men nye motorcykelforhandlere er ikke fremmede for Roskilde. Tilbage i februar 2019 flyttede YSR (Yamaha Store Ringsted) til Roskilde, som stadig benytter det samme navn YSR (Yamaha Store Roskilde).

“Tilflytningen har været en succes. Mere plads og bedre beliggenhed giver nemlig flere og gladere kunder”, siger Jon Jørgensen.

Værdier som både Cap's og Jens Winther, som ligger lige imellem Yamaha og Harley, kan nikke genkendende til.

“Årsagen til flytningen har primært været at tilbyde ordentlige faciliteter til kunderne…. “ Siger Lars Kildholt. “Roskilde er et super vellykket sted i forhold til en prøvetur. For eksempel i Valby kunne du enten køre ligeud den ene vej eller ligeud den anden vej, men her er der fine små veje og kurvesving og alt muligt lige i nærheden. Og hvis man vil køre motorvej er den jo lige ude ved siden af”

Tilflytningen af de potentielle konkurrenter skræmmer dog ikke Jens Winther. Tværtimod. Han ser samarbejdsmuligheder, i stedet for at forhandlerne skal ligge og bekæmpe hinanden.

“Vi har en masse muligheder for at hjælpe hinanden på eksterne arrangementer. Det kunne være at vi er tre forhandlere om at leje et stort baneareal, hvor vi kan holde kørekurser, hvis vi er indstillet på det” siger Jens.

Derfor kan det være en god idé at holde øje med forhandlernes sociale medier eller hjemmesider. For mon ikke der kommer nogle kæmpe motorcykelarrangementer i fremtiden?

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start