Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Gratis adgang - Sæt kryds i kalenderen
Gratis adgang - Sæt kryds i kalenderen

Gratis adgang - Sæt kryds i kalenderen

Racemeet Mc Motorfestival d. 28. Juni på Jyllandsringen

 
I dag skydes sæsonen i gang for flertallet af danske motorcyklister, så nu er det ved at være tid til at overveje, hvilke herlige ture der skal køres i den kommende sæson, samt hvilke udflugtsmål der skal besøges.

Hvis du er dybt passioneret vedrørende motorcykler, og elsker at svinge forbi arrangementer hvor alt handler om motorcykler, gerne vil hygge dig med andre motorcyklister, se motorcykler udstillet, se noget motorcykel ræs, eller måske endda selv vil deltage i racerløb, så er det en god ide at sætte kryds i kalenderen Søndag d. 28. Juni 2020.

Den dag slår FDM Jyllandsringen nemlig porten op for Racemeeet Mc Motorfestival, hvor Aarhus Motor Klub AMK som er en klub under Danmarks Motor Union, er vært ved et arrangement der udelukkende fokuserer på motorcykler, og på at samle alle typer motorcyklister til en slags "motorcyklisternes dag".
Et udflugtsmål hvor du ikke blot kan se racerløb og udstillede motorcykler, men også finder et mødested for klubber, samt motorcyklister der holder ind for at få en kop kaffe med ligesindede.


Ved arrangementet får du blandt meget andet mulighed for at se rendyrket race, når der køres DM i flere klasser, hvor du faktisk også selv kan deltage i trackday klassen.
Der bliver også mulighed for at stifte bekendtskab med Mini RR, som trods maskinernes beskedne størrelse er ganske underholdende. Læs mere om ræs på de små frække racer i artiklen Mini-ræs for lommepenge.

Derudover kan du blandt de mange aktiviteter også beskue de udstillede motorcykler i ryttergården, hvor du også selv har mulighed for at udstille din egen motorcykel, når du sender en mail til AMK og reserverer plads.
Kontaktinformation finder du på AMK's hjemmeside.

Eventen er en rigtig god mulighed for at møde andre passionerede motorcykelentusiaster, se noget ræs, sparke lidt dæk, og få en sludder over en GRATIS kop kaffe.
Jep... du beværtes nemlig med gratis kaffe, og behøver faktisk ikke hive en skilling op af lommen, for det er nemlig også ganske gratis at passere porten ved FDM Jyllandsringen.

Derfor er det ikke den værste ide, at sætte kryds i kalenderen d. 28. Juni.
Vi står i hvert fald klar når Porten åbnes kl. 10.00
 
Kommentarer
martintoto89
martintoto89 1/3 2020 kl. 13:46
Jeg glæder mig allerede! I videoen står der den 28 juni, men det kan jo være der sker noget spændende begge datoer ;-)
MagaCin Journalist
MagaCin Journalist 1/3 2020 kl. 14:22
Hej Martin.
Tak for din kommentar. Artiklen er nu rettet :)
God dag!
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke