Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Fine 2019 salgstal for Ducati
Fine 2019 salgstal for Ducati

Fine 2019 salgstal for Ducati

1700 stk. Streetfighter V4 allerede i 2020 ordrebøgerne

 
Det kører for den italienske motorcykelproducent Ducati, som i en pressemeddelelse i dag bekendtgør yderst tilfredsstillende salgstal for 2019.

I 2019 leverede Ducati nemlig 53.183 funklende nye motorcykler til kunder i 90 lande. Lidt flere end de 53.004 enheder der blev langet over disken i 2018.
Af pressemeddelelsen fremgår det også, at Ducati Panigale med 8.304 solgte enheder er en væsentlig bidragyder til det gode resultat.

12.160 kunder købte Multistrada
2019 nyhederne Ducati Hypermotard 950 og Ducati Diavel 1260 bidrog med henholdsvis 4.472 og 3.129 solgte eksemplarer til statistikken, og Ducati Multistrada familien oplevede en salgsfremgang på 3 % sammenlignet med 2018.
12.160 glade kunder fik i 2019 leveret en Ducati Multistrada.

Note: Gad vide hvor mange der køber en Ducati Streetfighter V4 i 2020. Modellen er allerede nu forudbestilt i et pænt antal. Læs mere nederst i artiklen.

Hjemmemarkedet er det største
Ducati fortæller også i pressemeddelelsen, at det italienske hjemmemarked stadig er producentens største, hvor man med 9.474 solgte enheder så en fremgang på 3 % i forhold til 2018, samt en fremgang på 20 % sammenlignet med de seneste tre år.
I USA blev Ducati noteret for en marginal tilbagegang på 2 % i et amerikansk marked, der generelt skrumpede med 7 % sammenlignet med 2018.
Men en vækst på eksempelvis 20 % i Brasilien, 10 % i Spanien, 8 % i Frankrig og ikke mindst væksten på 12 % på et hastigt voksende kinesisk marked, var mere end nok til at opveje den marginale amerikanske nedgang.

Vi elsker positive Mc-nyheder
Det er altid herligt med positive nyheder fra Mc-branchen, og vi ønsker Ducati tillykke med det fine resultat.
Tallene fra Ducati passer faktisk ret godt ind i det billede vi ser i statistikkerne fra ACEM. Her viser kolde facts ikke kun, at antallet af nyindregistrerede motorcykler i Europa stiger, men også at italienerne er de mest flittige kunder på motorkontoret.
Det kan du læse mere om i artiklen Der bliver flere af os, som blev bragt her på MagaCin i December måned 2019.

Ducati har vokseværk
Men man må også sige, at Ducati's medarbejdere har arbejdet for sagen.
For i 2019 har Ducati styrket forhandlernettet med 54 nye forhandlere i 20 lande, og Francesco Milicia - Global Sales VP - fortæller videre i pressemeddelelsen, at ekspansionen vil fortsætte i det kommende år, for både at forbedre det verdensomspændende forhandlernetværk, og for at tilbyde kunderne en endnu bedre premium oplevelse.
I pressemeddelelsen udtrykker Ducati's øverste ledelse altså stor tilfredshed med resultatet fra 2019, og Claudio Domenicali - CEO of Ducati Motor Holding - giver udtryk for at man vil arbejde målrettet på at gøre Ducati til verdens mest eftertragtede mærke... og så afslutter Domenicali udtalelsen med en interessant lille krølle.

Citat: 
 "2019 was a tough but also rewarding year. We're working to make Ducati the world's most desirable motorcycle brand", udtaler Claudio Domenicali, CEO of Ducati Motor Holding, "and the results we're achieving, the development of the range and the market response all confirm we're on the right track.
On today's global market, one in every four superbikes is now a Panigale.
The technical content we've transferred from the R version and our extensive racing experience to the V4 2020 range ensure this bike remains the category benchmark.
What's more, order books for the new Streetfighter V4 are bulging - more than 1,700 are already on order - and deliveries will begin in March 2020."

Især den sidste sætning hvor Claudio Domenicali fortæller, at der allerede er forudbestilt mere end 1700 stk. Ducati Panigale Streefighter V4 - og at levering begynder i Marts måned - fanger vores interesse... for det ER altså en über-cool motorcykel, og smuk som bare fanden.
Og vi kan godt forstå, at så mange allerede har bestilt et eksemplar.

Få overblik over Ducati's 2020 priser her, hvor du også kan se hvad Ducati Streetfighter V4 koster på danske plader.

Og lad os så lige afrunde dette skriv på ordentlig manér. Herunder en herlig lille video med Ducati Streetfighter V4.


Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke