MV Agusta Brutale RR har EICMA's bedste røv
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

EICMA's bedste røv?

Over 200 hk - tjek. Alt det bedste i elektronik: tjek. Vanvittig fedt design, lir og Launch control: tjek. MV Agusta's Brutale 1000RR er i en liga for sig
Mathias B. Høj
06/11-2019 kl. 11:31

Èt motorcykelmærke overlader aldrig detaljerne til tilfældighederne. Nemlig MV Agusta, som i undertegnedes øjne laver motorcykler så fede, at man såmænd kunne stå og kigge på dem hele dagen. Hvis man havde tiden til det. 

Deres nye Brutale 1000RR har i den forbindelse stjålet en del tid for EICMA 2019, hvor den med sit væld af fede detaljer har været umulig at gå forbi. Og derfor skal I selvfølgelig også have mulighed for at stifte bekendskab med bæstet. Og selvom den er gudesmuk på billeder, gør billederne den faktisk ikke fuld retfærdighed. Den skal meget gerne ses live. De dobbelte oplagte udstødningsrør bagtil, om den korte hale og fancy LED-lys er et designstudie i sig selv. Flot forarbejdede metaldele pryder maskinen, som også har en slags winglets på siden til at sørge for downforce.

Skal der mere end design til at imponere, er ydelsen absolut i den acceptable ende. 208 hk ved 13.000 o/m yder den 998 cc store rækkefirer, som også har quickshift op og ned. Elektronikken fejler heller ikke noget med fire køreprogrammer, ottetrins variabel traction control og wheelie control. Og naturligvis mulighed for at slå sikkerheden fra, hvis man synes evnerne rækker.

Affjedringen er fuldt elektronisk justerbar og er ikke overraskende fra Öhlins. Samme producent står også bag styrdæmperen.

De radialt monterede forbremser er Stylema fra Brembo, mens selve ABS-systemet er Bosch 9 Plus. Ekstra lir er launch control og kulfiber i store mængder. Infodisplayet er TFT med smartphone-opbkobling via bluetooth.

Nåh ja, og så er tørvægten i øvrigt beskedne 186 kg. Hastigheden er blot angivet til over 300 km/t. Mere har man ret beset heller ikke brug for på en naked bike.

Det er faktisk lidt svært at se hvad den motorcykel mangler. Ud over en brugervenlig dansk pris.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start