EICMA: Suzuki præsenterer helt ny V-Strom
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

EICMA: Suzuki præsenterer helt ny V-Strom

Forøget motorvolume og helt nyt design
CO & Mathias B. Høj
05/11-2019 kl. 12:21

Opdatering. 7/11

Skønt med vakse danske motorcykelentusiaster.

Der er seriøst knald på, når vi sprinter rundt mellem pressepræsentationerne på mc-messen EICMA i Italien, og i kampens hede får pisket en stemning op internt, når vi fortæller hinanden om årets fede nyheder. Sådan gik det også med Suzuki's nye V-STROM, hvor vi på forhånd godt vidste at der ville ske noget med motoren, og udtrykket “større motor” blev allerede før messen flittigt brugt i medierne og i vores interne lingo.

Vi var også i år vildt begejstrede for nyhederne, hektisk optagede af at livestreame, og vildt opsatte på at videreformidle nyhederne hurtigst muligt… og så kan enkelte fodfejl snige sig ind.

Vi beklager at vi i denne artikel omtaler motoren – der allerede for nogle år siden blev opgraderet til 1037cc – som større i stedet for stærkere. Men så er det heldigt at danske motorcykelentusiaster blandt vore læsere, er vakse nok til at spotte, når der ryger en finke af fadet.

Tak for hjælpen gutter.

Suzuki's store V-STROM har i 2020 fået nyt efternavn, så den nu hedder Suzuki V-STROM 1050. Derudover har motoren som beskrevet i Suzuki's pressemateriale fået et bump i effekt til 106 hestekræfter v. 8500 omdr.

Den oprindelige uredigerede artikel herunder.

Suzuki's pressepræsentation løb planmæssigt af stablen kl. 10.40 dags dato, og hvis du fulgte MagaCin's livestream fra eventen, har du allerede set årets store nyhed fra den japanske producent.

Hemmeligheden var allerede delvis afsløret på forhånd, via den række teaser-videoer du har set her på MagaCin i de seneste tid. Vi har allerede har set modellen i fuld figur på video, men de tekniske specifikationer lod vente på sig. Hvor de fleste medier spekulerede i en ny V-STROM 1000, vovede MagaCin pelsen, og gættede forsigtig på at modellen kunne byde på en ekstra overraskelse i form af større motor. Det viste sig at holde stik.

MagaCin's udsendte zoomede ind på en detalje, du måske bemærkede under vores live-stream da modellen blev afsløret. Jep… Suzuki V-STROM i seneste inkarnation hedder 1050 til efternavn. Motorvolumen er vokset til 1037 cc, men endnu er der ikke frigivet specifikationer for effekten. Hjulstørrelsen er 19' foran og 17 bagtil og maskinen har fuld LED-belysning.

Kigger man på designet alene, er det radikalt ændret. Bemærkelsesværdig er den Katana-inspirerede forlygte, mens resten af kåben er blevet kantet, samtidig med at designet holdes nogenlunde simpelt. For en Adventuremaskine, vel at mærke. Det er en motorcykeltype, som typisk er ekstremt kantet. I undertegnedes øjne er det visuelt en meget vellykket opdatering, som det sagtens kan betale sig at tage en tur til forhandleren for at se. 

MagaCin vender tilbage med mere uddybende information om maskinen, når der frigives mere information.

Du kan se streaming af Suzukis pressepræsentation her:

Del med en ven

0 personer snakker om “EICMA: Suzuki præsenterer helt ny V-Strom

  1. Hvad er det for noget vrøvl med at den er vokset til 1037 ccm! (har selv en 2018 model) 1037 ccm har den været på i årevis, det er vist en ommer 😀

  2. Må nok indrømme jeg har aldrig hørt en journalist vrøvle så meget som på ovenstående film klip.
    Først så er motorvolumen den samme som på forgængeren. For det andet så burde man sætte sig noget mere ind i euro normer når nu dette års EICMA omhandler dette emne så meget.

  3. Enig, har aldrig hørt så meget sludder på så kort tid. Slet klippet det er værdiløst. Motoren har i øvrigt været på 1037 CCM siden 2014

Skriv et svar

Giver børn en ny start