Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Ducati blod i sandet
Ducati blod i sandet
Ducati blod i sandet
Ducati blod i sandet
Ducati blod i sandet
Ducati blod i sandet
Ducati blod i sandet
Ducati blod i sandet
Ducati blod i sandet
Ducati blod i sandet
Ducati blod i sandet

Ducati blod i sandet

2017 Dessert Sled Ducati Scrambler – mere Scrambler

 
Video
Så blev det tid til den næste i familien af Scramblere hos Ducati, det begynder at ligne en regulær bølge af off-road bikes på motorcykel markedet. Der er klart tale om en trend, som startede med byg selv projekter, der nu er gået nærmest amok hos producenterne. Stort set alle motorcykelmærker med respekt for sig selv har en Scrambler på hylden, og Ducati har flere variationer over samme tema.. 

Ducati er gået hele vejen og har lavet den “ægte vare”. En Scrambler er mere end bare et look og en styling, nemlig ja, den skal rent faktisk kunne give lidt sjov off-road uden problemer. For at opnå det har Ducati monteret en nyudviklet bagsvinger, som kan tage fra når der gås til stålet i sand eller over hop. Samtidig er der tilført mere fjedervandring og en stærkere forgaffel og bagdæmper. Dertil kommer forstærkning af rørrammen, udskiftning af det høje Scrambler styr med et Motocross stylet styr og større fodhvilere for bedre fodfæste under kørslen off-road. Den 803ccm 2 cylindrede motor fortsætter, og der er tilføjet justerbar ABS kontrol. Hjulene er nu et 19” forhjul og et 17” baghjul med special designede Scorpion Rally STR dæk. 


Jeg er sikker på at den forøgede fjedervandring giver en bedre off-road oplevelse, fordi det i sig selv er bedre til at optage ujævnheder i underlaget. Selvfølgelig vil kun en test kunne afgøre om den duer, men jeg tror at Ducati har ramt noget vigtigt, da de udtænkte den nye Dessert Sled. Der er ingen tvivl om at de store fodhvilere og Cross styret gør sit til at give en god fornemmelse af balance, så forventninger er store til Ducati’s nye jern. 

Når der ikke vælges deciderede knopdæk af fabrikken er der tænkt på gadekørsel, og mon ikke om det også kan fungere. Ducati siger i hvert fald, at Dessert Sled er hvad de betragter som en ny generation Scrambler, der er andet end blot et Scrambler ikon med lidt styling i retning af Scrambler. Det har været drømmen helt tilbage i 2014 at skabe en velfungerende Scrambler, efter at Ducati måtte erkende at første generation ikke var så off-road orienteret som der blev lagt op til. 

Der er også lidt ekstra kræs til dem der ved hvad de vil have. Justerbar 46mm Kayaba USD forgaffel med 200mm vandring, justerbar Kayaba bagdæmper med separat gasbeholder, kombineret i et off-road orienteret stelsetup. Brembo bremser med det nyeste Bosch ABS system og fælge med eger der holder Scrambler stilen. Ny maping af desmoduo motoren for en mere blød og lækker gasrespons, specielt i de lave omdrejninger. 

Jeg kan godt stå tilbage med fornemmelsen af, at producenterne ikke har haft r.. i bukserne til at gå hele vejen fra starten da Ducati i sin tid lancerede Scrambler programmet, men kan også godt forstå at stilen har været i front. Specielt når jeg ved, at de fleste ikke bruger deres motorcykel off-road. Det handler egentlig om at få motorcykel stilen tilbage til basic, der hvor anvendelsen er alsidig. Det handler om frihed til at køre derhen hvor man har lyst til, med en ”Ægte” Scrambler er en grusvej og en lidt mudret skovvej ikke en begrænsning, endsige en tur på jordbane er faktisk mulig. 

Jeg fristes til at sige, ”vi er kommet helt ind til benet”. En glædelig nyhed på Scrambler markedet, som i hvert fald får tommel op herfra.
Kommentarer
Polle74
Polle74 28/12 2016 kl. 13:00
kunne være lækkert, hvis den også kom i den lille 400 ccm.
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked

Gør et kup! 34 auktioner starter snart.

F.EKS. denne Ariel 600
Søg MC mærke