Motorcykeludstilling 2018
24.-25. feb. i København

Køb billetter Mere info
Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
De bedste dækvalg til normale motorcyklister
De bedste dækvalg til normale motorcyklister
Pirelli Angel er en multikunstner. Også på store maskiner. 
Bridgestone T30 EVO er en svingkunstner. 
Michelin kan danse på vandet med stor sikkerhed. 

De bedste dækvalg til normale motorcyklister

Sådan monterer du din motorcykel med de bedste dansker-poter

I Danmark er vejret ofte uberegnelig. Gennem vores sæson er vejret en blanding af varme, kulde, tørvejr og regn, og tit skifter vejret daglig, ja nogen gange oplever vi endda flere vejrskift på en dag. At klimaet næsten altid kan betegnes som mildt, uden de høje temperaturer der kendes fra f.eks. fastlandsklima, sætter ekstra store krav til vores motorcykeldæk i Danmark.

Den ofte manglende varme, samt lave asfalttemperatur, betyder at det i Danmark er svært at holde den nødvendige varme i et sæt sportslige motorcykeldæk, hvorfor mange er fornuftige og vælger de mere hverdags-anvendelige sportstouring-dæk. Den type dæk er optimale til dansker-klimaet, holder længe, og tilbyder ofte gode neutrale køreegenskaber.

På MagaCin har vi kørt rigtig mange sportstouring-dæk, og er ikke i tvivl. Moderne dæk i denne kategori kan alt det normale motorcyklister ønsker, og mere til. Da vi ydermere har testet de fleste mærker i markedet, ved vi hvilke dæk der passer bedst til forskellige kørselsmønstre.

Vores vurdering er at de bedste sportstouring-dæk i markedet anno 2015 er som følger:

Til ydersæson og regnvejr: Michelin Pilot Road 4
Dette dæk bider straks, også uden varme. Slidlaget er blødt, hvorfor PR4 følger underlaget, med stor komfort som resultat. De bløde slidlag, kombineret med de righoldige mønster gør PR4 til regnens konge. Selv under dyb nedlægning og acceleration i regn, bider PR4 som ingen andre dæk vi tidligere har prøvet. På tør varm vej, og under aktiv kørsel, resulterer PR4 dog i upræcise og nervøse køreegenskaber.

Til sport og sommerdage: Bridgestone T30 EVO
T30 er sportslig i sin feedback og køremåde. Allerede efter få sving er der fornuftig bid på tør vej, men hård acceleration under nedlægning i regn er ikke livretten. Nuvel stadig bedre vådegenskaber end flere konkurrenter, men nogen topplacering når T30 ikke i denne disciplin. Holdbarheden er ikke i topklasse i segmentet, og køres sportsligt på T30, som dette dæk jo opfordrer til, falder holdbarheden. Holdbarheden er dog stadig markant bedre end holdbarheden i rene sportsdæk. Det koster altså på holdbarhed og vådegenskaber, når man vil være sportskonge.

Til hverdag og langtur: Pirelli Angel GT 2
AGT2 er et dejlig neutralt dæk. Det bider rimelig under nedlægning på våd vej. Det samme gælder under nedlægning på tørt underlag. AGT2 tager ingen pokaler i nogle discipliner, men klarer alle discipliner til absolut godkendelse. Holdbarheden er rigtig fin, og selv motorvejsstræk i høj fart er intet problem for AGT2. AGT2 får klø i de hurtige tørre sving af Bridgestone T30 EVO, og får klø af Michelin PR4 på våd vej. Men det er en bredere multikunstner end både Bridgestone og Michelin.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke