Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Damon Motorcycles teaser for nyhed
Damon Motorcycles teaser for nyhed
Damon Motorcycles teaser for nyhed

Damon Motorcycles teaser for nyhed

Damon Motorcycles præsenterer nyhed sidst på måneden

 
Her på siden kunne du allerede sidste år læse om den elektrisk drevne højteknologiske motorcykel fra Damon, der automatisk tilpasser førerpositionen efter hastigheden.

Den ret usædvanlig og nyskabende motorcykel, der udover den automatiske tilpasning af førerergonomien er udstyret med en række andre innovative features - og som markedsføres med nøgletallene 200hk - 200 mph og +200 miles rækkevidde - kan du læse meget mere om i artiklen Bestil din tidsmaskine nu.

En række interesserede har faktisk allerede fulgt den opfordring, og producentens eksklusive model Damon Hypersport Premier blev faktisk udsolgt på blot 4 dage.
Så man kan vist godt sige, at der er udbredt interesse for den prisvindende model, der ved årets store elektronikmesse for forbrugerne CES løb med to de priser “Best in Innovation” award samt Digital Trends Top Tech 2020 CES Award i the Automotive Product category. Digital Trends kårede Hypersport til “the best automotive product at CES”.

Her på redaktionen må vi nok også erkende, at vores interesse har været vakt siden vi første gang hørte om modellen. For der ér altså puttet nogle totalt nyskabende features i modellen.... erhm... der som tidligere nævnt har 200 hestekræfter og en topfart på 200 mph.

Inden du læser videre, så se lige videoen herunder, for enten at gense, eller blive orienteret om modellen.


Som du så i videoen er der altså tale om ret usædvanlig motorcykel, som Damon Motorcycles selv betegner som fremtidens motorcykel.

Men nu er der nyt fra producenten, som fremgår af den pressemeddelelse der dumpede ind i mailboksen i dag.
Her fortæller Damon Motorcycles, at man sandelig har fokus på den nuværende krise - man har nemlig implementeret en række tiltag på virksomheden for at forebygge Corona smitte - men at man også føler sig forpligtet til at levere de allerede bestilte modeller, og køberne forsikres om at modellerne leveres som lovet.
En oplysning vi egentlig godt kunne leve uden, men den Special Announcement som følger til sidst i pressemeddelelsen, er faktisk ikke helt uinteressant.

Damon Motorcycles Team lover nemlig, at løfte sløret for en spændende nyhed sidst på måneden.
En nyhed som angiveligt skulle virke opløftende for motorcyklisters sindstilstand.

Hvad det drejer sig om, ved vi ganske enkelt ikke en disse om. Og med producentens historik for indførelse af banebrydende teknologi, tør vi simpelthen ikke gætte.

Men du kan være evigt forvisset om, at vi følger sagen til dørs, og naturligvis holder dig opdateret straks der er nyt i sagen. 

Og der er faktisk allerede en lille smule nyt. For imens vi tæskede tastaturets taster, har Damon Motorcycles beriget os med dette opslag på sociale medier. 


Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Seneste
Marked
Søg MC mærke