Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Bliver man bedre motorcyklist af at styrte?
Bliver man bedre motorcyklist af at styrte?

Bliver man bedre motorcyklist af at styrte?

Verdensmesteren styrter oftest

 
MagaCin fik ved importørernes motorcykeludstilling tidligere på året en snak med racer-talentet Alex Schacht, som er hoppet ombord på raceren igen efter en længere pause.
Samtalen tog selvfølgelig hurtigt en drejning mod emnet road racing, og her kom Alex med en udtalelse man ikke hører så ofte. "Mit team siger at jeg ikke styrter nok".
En udmelding redaktionens medarbejdere ikke hører ofte, men det var Alex' svar på følgende bemærkning: "Alex for fa'en... du bliver sgu nødt til at holde dig på hjulene for at vinde".

Alex smilede imens han forklarede, at personalet i hans team havde bedt ham om at presse raceren yderligere, med den deraf følgende risiko for styrt.
For at kunne optimere motorcyklens setup, har mekanikerne brug for en del data. Data som man kun kan høste ved at presse cyklen til grænsen... og gerne lidt over.
Optimalt skal Alex hele tiden presse raceren til grænsen - og til tider over grænsen - i trænings pas, men så må racerkøreren også gerne holde cyklen på hjulene under kvalifikationskørsel og i løb.

Det samme gør sig gældende for de hårde drenge i MotoGP klassen, hvor antallet af styrt løber hurtigt op, hvis man vil være blandt de bedste.
Crash-tælleren for nummer 93 - den regerende verdensmester Marc Marquez - rundede styrt nummer 23 ved Gran Premio Motul de la Valencia. Verdensmesteren tog i år rekorden som den kører der har flest styrt på kontoen i MotoGP.
2. pladsen gik til Alvaro Bautista som snublede 21 gange, og Xavier Simeon forsøgte, med 18 ture på rygskjoldet at følge eksemplet.

I den anden ende af listen - altså kørere med færrest styrt - finder vi Maverick Viñales og Danilo Petrucci, som begge sluttede sæsonen med blot 4 styrt.  

Samlet set i 2018 var der færre styrt end det foregående år, delvis på grund af vejrforholdene gennem sæsonen. Det samlede antal styrt i MotoGP endte i år på 303, hvilket er 10 færre end i 2017.
Bemærk at rigtig mange af styrtene i MotoGP er sket under træningen, da de kloge hoveder i MotoGP også helst indsamler data inden løbsdagen.

En glimrende indikation på at racerkørere kommer hurtigere rundt på bane, hvis de styrter fra tid til anden.

Bliver man så en bedre gade motorcyklist af at styrte?
I teorien ja, hvis man lærer af sine erfaringer når grænserne overskrides.
Men på en gade cykel bliver det sgu nok for risikofyldt og dyrt at afprøve om teorien holder i praksis.

303 styrt i MotoGP i år. Det bliver interessant at se hvor meget de forskellige racing teams og kørere skal lære næste år.
Kommentarer
Bjarke la Cour
Bjarke la Cour 29/12 2018 kl. 12:53
Tre uger efter erhvervelse af mit kørekort, for 40 år siden, styrtede jeg. MCbetjenten, som var involveret i "sagen" sagde, at jeg først lærte at køre mc efter tre styrt. På sin vis glæder jeg mig over ikke at have lært at køre, da det har været mit eneste styrt; dog med masser af udskridninger etc. gennem årene. Men tendensen med at lære af sine styrt er i hvert fald klar.
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke