Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Bautista til sejr på Jerez
Bautista til sejr på Jerez

Bautista til sejr på Jerez

Lowes og Rea kolliderer

 

Løb 1

 

På åbningsomgangen viste Jonathan Rea at han stadig er inde i kampen, da han lavede en flot start og holdt føringen gennem løbets første sving, til trods for Alvaro Bautista’s gentagende forsøg på at komme forbi.

Da kørerne nærmede sig sving 4 og 5, lykkedes det spanieren at komme forbi Jonathan Rea, med et rigtig flot angreb.

I slutningen af første omgang lå Alex Lowes på en solid tredje plads, imens teamkammerat Michael Van Der Mark havde kæmpet sig forbi Marco Melandri, og satte sig på 4. pladsen.

 

Det varede ikke længe før en kamp om 3. pladsen udspillede sig, med Michael Van Der Mark i hælene på Alex Lowes ud på omgang 3.

Halvvejs gennem selv samme omgang smuttede Michael Van Der Mark forbi Alex Lowes, og indledte jagten på Jonathan Rea, hvis omgangstider blev ringere og ringere.

 

Hurtigt begyndte de 2 Yamaha’er at hale ind på den regerende 4-dobbelte World Superbike verdensmester. Jonathan Rea havde ingen chance, da Michael Van Der Mark – med 12 omgange tilbage – slog til i sving 6 og smuttede forbi.

En halv omgangs-tid efter var måtte Jonathan Rea falde endnu en placering tilbage, da han i sving 2 lavede en køreteknisk fejl, hvilket tillod Alex Lowes at rykke frem. Men blot 3 sving senere lavede Alex Lowes en ups’er, og Jonathan Rea generobrede sin tidligere placering, hvorefter de 2 sloges løbet ud.

 

Længere tilbage i feltet var der også gode kampe. Blandt andre mellem Toprak Razgatlioglu – som under starten susede fra 11. startposition op på 5. pladsen – og Marco Melandi.

Marco Melandri lavede midtvejs i løbet et ”block pass” på Toprak Razgatlioglu i sving 6. Det ville Toprak tydeligvis ikke finde sig i, og han satte da også Marco Melandri på plads i sving 1 på efterfølgende omgang.

Kampen mellem de 2 udfoldede sig gennem resten af løbet, og resulterede i at Marco Melandri – med sin top5 placering – sikrede sig sit bedste resultat siden løb 1 på Phillip Island.

 

Med øgende afstand til Michael Van Der Mark og Alvaro Bautista helt ude i horisonten, kæmpede Jonathan Rea og Alex Lowes om skamlens sidste trin. De 2 byttede placeringer en del gange på ganske fornuftig vis, og på løbets sidste omgang så Jonathan Rea sit snit til at liste sig inden om Alex Lowes. Det skulle dog vise sig at der ikke var tilstrækkeligt med plads, og de to kolliderede med en styrtet Yamaha til følge.

 

  1. Alvaro Bautista (ARUBA.IT Racing – Ducati)
  2. Michael van der Mark (Pata Yamaha WorldSBK Team)
  3. Marco Melandri (GRT Yamaha WorldSBK)
  4. Jonathan Rea (Kawasaki Racing Team WorldSBK)
  5. Toprak Razgatlioglu (Turkish Puccetti Racing)
  6. Tom Sykes (BMW Motorrad WorldSBK Team)

 

 

Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Marked
Søg MC mærke