Bagger race på Laguna Seca - Vanvittig eller fantastisk idé?
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Bagger race på Laguna Seca

MotoAmerica planlægger i samarbejde med Drag Specialties et baggerløb på Laguna Seca
Steffen F. Olesen
14/02-2020 kl. 09:00

I en verden hvor udviklingen konstant snuser til den elektriske side, går mange med frygten for at forbrændingsmotorer bliver udfaset i deres tid, imens andre finder den teknologiske udvikling spændende. Der kommer stadig flere elektriske køretøjer på markedet, og også inden for motorsport er læsset så småt ved at tippe.

Du har efterhånden her på siden kunne læse en del artikler om elektrificering af 2-hjulet motorsport, som fik en hård opstart da samtlige racere udbrændte på Jerez i Spanien.

Bindegal underholdning i topklasse 

Men stik modsat denne udvikling har MotoAmerica valgt at gå en helt anden vej, for de kan nemlig sagtens se værdien i racerløb med forbrændingsmotorer, og mener at have lokaliseret et hidtil uudnyttet potentiale for seriøs underholdning.

Derfor har organisationen i samarbejde med Drag Specialties til 2020 lanceret endnu en klasse ved MotoAmerica seriens sjette afdeling, som foregår på den legendariske Laguna Seca bane i USA, og klassens titel lægger i sig selv op til underholdning i topklasse.

The King of the Baggers indtager Laguna Seca d. 11. Juli I år, hvor en række til formålet modificerede baggere vil tage del i eventen på lige fod med Superbike, Supersport, Liqui Moly Junior Cup, Stock 1000, Twins Cup og Heritage Cup.

Ja, du læste rigtigt… Baggere!

Synes du at det lyder fuldstændig vanvittigt at en flok ombyggede baggere skal buldre rundt på banen, som er berygtet for venstre/højre kombinationen ved navn The Corkscrew er du ikke alene. Vi her på redaktionen tabte mildest talt underkæben da vi først hørte idéen, og det viser sig at præsidenten for MotoAmerica – Wayne Rainey – deler vores begejstring.

“I can’t wait to go watch the Baggers come down the Corkscrew for the first time. That will be a sight that I think our fans will love. I think these guys will put on a heck of a show and it will tie in nicely with all the other things we have planned for the Superbike Speedfest At Monterey. It’s going to be an awesome weekend of all things motorcycling at Laguna Seca.”

 

Cool nok at introducere noget så mærkværdigt som en racing-serie for baggere, men den trefoldige GP 500 verdensmester er altså ret passioneret og idérig vedrørende alt der drejer sig om motorcykler.

Det er faktisk ikke så forfærdeligt længe siden, vi så amerikaneren demonstrere en anden lidt ukonventionel tilgang til tingene.

I november måned sidste år kørte Wayne Rainey – der til daglig færdes i kørestol – nemlig den første tur på motorcykel i 26 år.


The King of the Baggers vil efter løbet kåre vinderen blandt rækken af kørere, som udvælges blandt eliten V-Twin virksomheder der deltager i løbet.

Listen over deltagere er endnu ikke offentliggjort, men ifølge MotoAmerica’s website offentligøres den endelige liste midt i denne måned.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start