Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
3 vi godt ka' lide
3 vi godt ka' lide
3 vi godt ka' lide
3 vi godt ka' lide
3 vi godt ka' lide
3 vi godt ka' lide
3 vi godt ka' lide

3 vi godt ka' lide

Gadekæmper, high-tech spasmager og billig bike

 

3 uger er pludselig forduftet siden årets mc, hvor dommerpanelet fik lejlighed til at prøvekøre en lang perlerække af 2018 nyheder.

Kampen om titlen som årets mc intensiveres år for år, hvor udviklingen løber stadigt stærkere, og motorcykelproducenterne præsenterer en lind støm af imponerende motorcykler. Stort set ingen af tidens motorcykler falder for alvor helt igennem, og udviklingen har ført os til et punkt, hvor de nyeste komfort og sikkerhedsfremmende tiltag i lyntempo udbredes på moderne motorcykler.


Der findes stadig indædte modstandere af "nymodens teknologi", man faktum er at moderne dækteknologi, corner ABS, traction control, riding modes og så videre, gør det lettere end nogensinde at hive langt de fleste motorcykler rundt på bane med knæet i asfalten, bremse midt i sving under fuld nedlægning med reduceret risiko for styrt, og smadre gassen på ud af sving uden føreren bliver spyttet af og ryger rundt på rygskjoldet.

Jo, jo... på visse modeller kan føreren sågar selv indstille hvor meget udskridning der tillades over bagdækket, når sigtekornet indstilles og der fyres ud af svingene.


Nutidens motorcykler er generelt konstrueret med imporende teknisk snilde, og har dermed i rigtig mange tilfælde hvad man kunne betegne som et overskud i forhold til den gennemsnitlige fører.

Et overskud som kan deponeres på kontoen, og enten veksles til rigtig rask kørsel på bane, eller øget sikkerhed i trafikken.


Udover de teknologiske landvindinger, sker der naturligvis også hele tiden noget på den visuelle front. Det retro inspirerede tema er for alvor brændt igennem; men heldigvis i variationer så der er noget for enhver smag.

Mange og meget forskellige motorcykler prøvekøres ved årets mc. Det aller fedeste er naturligvis over flere dage at køre mange kilometer på så mange fantastiske motorcykler, men det er faktisk også ret hyggeligt efterfølgende at reflektere over nogle umiddelbare indtryk der stadig hænger ved.


Honda CB1000R anno 2018 er én af de motorcykler jeg umiddelbart faldt for ved allerførste kig.

Indrømmet.... jeg småsavlede da jeg så modellen første gang ved sidste efterårs motorcykeludstilling EICMA i Italien, og takkede lynsnart ja til invitationen til pressepræsentationen i det tidlige forår, hvor bogstaveligt talt ethvert håb om udforske modellens potentiale druknede i regn.

Læs om presseturen her:


Et langvarigt spansk skybrud har ikke skyllet begejstringen for Honda CB1000R ud i afløbet, og den tidlige danske sommer med skyfri himmel og +25 grader, er en kærkommen lejlighed til at opdatere bekendtskabet med modellen.


Honda CB1000R

Flere hæderlige stints med blandet bykørsel, strækninger på landeveje samt snoede sogneveje, får karakterbogen til at bugne af plusser.

Jeg er vild med udseendet, befinder mig hamrende godt i sædet, og imponeres af det kvikke afsæt når der vrides på gashåndtaget.

Jo, jo... jeg har da selv tidligere beskrevet at CB1000R er opgivet hurtigere fra 0-130 end raceren CBR1000RR, men at CB1000R er så svedent kvik, og samtidig så omgængelig ved langsom kørsel i bytrafik er sågu imponerende.

Jeg labber indtrykkene i mig som en killing foran en skål fløde, og sætter stadigt flere plusser ind på bogen efter hver kørsel

En super lethåndteret streetfighter med stærk motor, velfungerende affjedring og forbremse med en-finger aktivering, og et udseende man bliver glad i låget af.

Plusserne har hobet sig op inden der bliver åbnet for banekørsel.

Dækkene bliver stille og roligt varmet op og slidt til kant over nogle omgange, inden jeg  begynder at presse lidt mere på.


Hygge på Honda CB1000R 


CB1000R kvitterer på opfordringen til svingkørsel ved at følge det spor jeg anmoder om, trække en sort streg fra bagdækket ud af svingene, og smide anker når jeg klemmer om bremsegrebet med en enkelt finger.

Tidlige tanker om justering af affjedringen droppes. Knæklodserne slæbes gennem svingene, og som nedlægningen øges, markerer fodhvilernes heltebolte udramatisk deres tilstedeværelse med ridser i asfalten.

Mine kritik-punkter begrænser sig til ligegyldigheder som eksempelvis: "Hvorfor er kølevæske beholderen fremstillet i hvid plast som hurtigt bliver grimt når den er placeret så udsat??"

Tonsvis af plusser i min bog gør den til en topkandidat, og Honda CB1000R løb da også efter min mening helt fortjent med titlen som årets mc 2018.


KTM 790 Duke

KTM 790 Duke er en supercool nyhed for dem som mener at storebror 1290 SuperDuke er for voldsom en mundfuld, men også for mig som synes at Super Duke 1290 er mega fed.

Den stinkende stærke storebror kan med rette opleves frygtindgydende, men KTM udfylder med den tocylindrede 790 Duke et tomrum mellem de mindre encylindrede modeller og kæmpe hertugen 1290.


KTM 790 Duke viser tydeligt visuelt slægtskab med 1290'eren, i en mere omgængelig udgave hvad angår både pris og motor.

105hk i en motorcykel som er spækket med high-tech features som naturligvis ABS, men faktisk også corner ABS, multi justérbar traction control, TFT-skærm, køre-modes, slipperkobling, 2-vejs quickshift og så videre.

.

En fed underholdende legekammerat med velfungerende affjedring og bremser, og rigelige kræfter til en mellemklasse mc. Nok ikke den perfekte pendlercykel i storbyens osende trafik med 5-8 km/t hvor der skal fires hyppigt på koblingen... medmindre man giver kækt gas, vipper modellen på baghjul og kører henover bilerne??


Modellen udfylder som tidligere nævnt et tomrum i KTM's modelprogram, ser lige så cool ud som storebror 1290, og skal presses en del på bane før man overvejer opgradering.


KTM 790 Duke opfordrer til leg


Top underholdning, så fed en oplevelse at køre, og så saftig en "nedskalering" i forhold til SuperDuke 1290 og mega opgradering i forhold til 690, at den fik plusser nok herfra til at mænge sig med topkandidtaerne.


Læs vores komplette test af KTM Duke 790 her.


Benelli Leoncino

Tjah... hvad kan man forvente af en motorcykel fra T-hansen som vel koster det samme som en kasse tobak i Norge?


Benelli har gennem tiden lavet nogle ret fede og opsigtsvækkende motorcykler, hvor man i et lynhurtigt flashback ser den ikoniske Benelli Sei, eller en mere nutidig Benelli Tornado med de karakteristiske kølerblæsere oppe under anderøven, eller den hamrende sejt udseende TNT med et væld af kunstfærdigt udformede detaljer.


Benelli Leoncino er slet ikke i samme liga, og jeg måtte ved flere lejligheder trække på smilebåndet.

Nogle detaljer som eksempelvis det koniske styr der spidser til ud mod håndtagene får en tommel op, men det havde måske været bedre helt at undlade forskærmens "kølerfigur"?? Som forresten ser ud til at være støbt i ægte plastic.


Hmmm.....


Man kan diskutere udseendet, men Benelli Leoncini overrasker positivt i ren "værdi for pengene".

En 500cc til kr. 49.999,- der faktisk kører ret hæderligt prisen taget i betragtning.


Den vandkølede DOHC twin på 499cc leverer små 48hk, og tophastigheden opgives til 180km/t.

Motor og gearskifte fungerer fint nok, og jeg tog faktisk mig selv i at tænke, at man da velsagtens kunne båle sydover med 160 km/t på modellen.


Affjedringen er absolut ikke i verdensklasse, men magtede at holde hjulene i kontakt med asfalten under alt vi udsatte den for.

Forbremsen med 2 stk. 320mm bremseskiver overgik faktisk forventningerne, og man vænner sig hurtigt til den hvislende lyd når bremseklodserne griber om skiverne.  


Førerposition er komfortabelt afslappet, og der gik ren deja-vue i kørslen, hvor tankerne ufrivilligt røg på langfart til ungdommens uproblematiske tilgang til motorcykellivet.... imens jeg let gyngende sprintede med anstændig nedlægning gennem en stor blød højhastigheds kurve.


Der er godt nok "kun" H4 forlygte, alle andre lygter er af LED typen, og instrumenteringen ser tidssvarende ud, men jeg tør godt vædde på at modellen generelt fremstår med et udseende nogle vil elske og andre hade.


Nej, Benelli Leoncini imponerer ikke i nogen enkelt disciplin, men fik alligevel en pæn stak plusser fordi den har en pointe.

Livet som motorcyklist behøver ikke nødvendigvis at være hamrende dyrt, højteknologisk på grænsen til det okkulte, og vanvittigt kompliceret. På Benelli Leoncini er du motorcyklist for noget der ligner prisen på 40 Prince og en pakke blå Gajol. En gevaldig stak plusser herfra, hvor ren værdi for pengene rykker modellen pænt frem i køen.

Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked

Gør et kup! 36 auktioner starter snart.

F.EKS. denne Honda VT 1100 C
Søg MC mærke