Video: Se Ducati V4 motoren med 234 hk på nært hold
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

234 hk Ducati V4 motor

Den femte af i alt otte Superleggera V4 videoer frigivet, og nu kan de første igen ses
CO
09/02-2020 kl. 21:00

For et par dage siden kunne du her på siden læse, at den nye super eksklusive Ducati Panigale V4SL med kælenavnet Superleggera V4 koster knap et par millioner gode danske kroner.

Det er prisen, hvis du vil eje den skarpeste serieproducerede motorcykel Ducati nogensinde har kreeret.

234 hestekræfter ved 15.500 omdrejninger

Men så får du også en model, hvor den 234 hk stærke motor omfavnes af et stel i kulfiber, der sammen med de ultralette kulfiberhjul bidrager til egenvægten på blot 152.2 kg.

De 234 hestekræfter slippes løs når det medfølgende race-kit – som indeholder et komplet Akrapovic udstødningssystem – er monteret, og motoren snurrer med 15.500 omdrejninger.

I videoen længere nede får vi lov til at se den omdrejningsvillige motor tæt på.

Modellens specifikationer finder du her.

Nu er den femte video i serien frigivet

Her på siden har du tidligere kunnet se de fire første teaser-videoer ud af otte for Superleggera V4.

Som du kunne se i artiklen Fantastisk tryllekunst med ny Ducati forsvandt videoerne lige pludselig, men nu er de med ét tilgængelige igen – også i artiklerne her på MagaCin – men ikke nok med det.

For nu er den femte video i rækken også sluppet ud.

I videoen herunder er motoren i fokus, og vi får lov til at betragte det potente kraftværk fra mange forskellige vinkler.

Videoen indledes som de foregående videoer med teksten Project 1708 men denne gang efterfulgt af The Engine, og videoen er frigivet som #5 af 8.

Det giver os et lille håb om, at vi får lov til at se superletvægteren blive fyret seriøst af på bane i mindst én af de kommende videoer. Gerne i en video som udelukkende viser kørsel på modellen.

Men kære Ducati… vi vil gerne anmode om lidt lyd på kommende videoer, for vi gider faktisk godt høre V4'eren ringe helt ud.

Herunder links til de fire første videoer i føljetonen, og listen udvides naturligvis løbende til seriens finale.

Video 1

Video 2

Video 3

Video 4

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start