Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
12V Gel batteri på 100Ah
12V Gel batteri på 100Ah 
12V Varta Gel 7Ah, og CCA 760A 
Fremtiden - Li-Ion 

Strøm i vognen - batterier

Vi ser på nærmere på de forskellige batterityper, der er på markedet. Vi ser på hvilke fordele og ulemper, der er ved de enkelte typer og giver nogle råd om, hvordan man får mest muligt ud af sine batterier.

Langt den overvejende del af batterier på markedet i dag er blybatterier. Den grundlæggende kemiske proces der driver batterierne, er den samme. Ved at ændre på forskellige tekniske detaljer i batterierne, kan man give dem forskellige egenskaber.
Der findes principielt 4 typer blybatterier på markedet i dag.

Startbatteriet
Dette batteri skal kunne give en kraftig strøm i en kort periode. Det opnår man ved at bruge tynde (1 mm. eller tyndere) porøse blyplader, med en stor overflade. Denne opbygning gør det muligt at trække meget strøm hurtigt ud af batteriet. Det er det man har brug for, når en bil skal startes. 
Denne type batterier har den ulempe, at de ikke kan aflades til under 50% af sin kapacitet uden at tage skade. Et startbatteri der dybdeaflades (under de 50%) kan ødelægges, hvis det sker 10-15 gange.
Startbatteriet er en såkaldt "åben type", som kan afgiver gas ved opladning. Ved overopladning med for høj strømstyrke, kan batteriet miste vand. Derfor skal man jævnligt holde øje med standen/syrebalancen i batteriets celler. 
Batteritypen selvaflades relativt hurtigt og bør altid oplades med min. 3-4 måneders intervaller, uanset om de står passivt hen i en periode, ellers risikerer de at falde ned under de 50%. Når det sker, kan batteriet blive udsat for "sulfatering". Det er en kemisk proces, der bevirker, at blyet på pladerne binder sig til væsken og daler ned og danner bundfald. Denne proces ansås for at være definitiv, men noget tyder på, at den kan vendes med bestemte opladningstricks.

Fritidsbatteriet
Dette batteri er opbygget af tykke blyplader i gitter, med en mindre overflade end startbatteriet. Fritidsbatteriet er langt mere robust over for afladning og kan aflades helt ned til 20% af sin fulde kapacitet. Det er dog stadig en god ide, ikke at komme så langt ned.
Det er også et åbent batteri og afgiver derfor gas under opladning. Det kan således også have behov for efterfyldning af vand.Hvis fritidsbatteriet er dimensioneret kraftigt nok, kan det fint bruges til mover og evt. som startbatteri.
Batteritypen kan typisk oplades med 1/8 af batteriets samlede kapacitet, det samme som startbatteriet. 

Gelbatteriet
Disse batterier er tilsat et middel, der fortykker væsken. Herved minimerer man risikoen for, at syren løber ud, Ulempen ved typen er, at de ikke tåler at blive opladet lige så hurtigt som de 2 foregående typer. Den optimale ladetid er ca. 2,5 gange længere. Det gør også batteritypen meget velegnet til opladning fra f.eks. solceller.
Gelbatterier adskiller sig desuden fra de øvrige tre typer ved at have en lidt lavere ladespænding. 

AGM batteriet
Disse batterier består af glasfibermåtter, som absorbere syren. Herved opnår man, at de ikke lækker så nemt. Batterierne har en ventil, der sikrer et overtryk. Kommer trykket over maksimal en bestemt grænse, åbnes ventilen og batteriet afgiver gas som de foregående.
AGM Batterier har en meget lille indre modstand, hvilket betyder, at temperaturen ikke øges mærkbart ved opladning. De har næsten intet vandtab og selvafladningen er meget begrænset, ca. 2 procent om måneden.
Disse batterier kan som regel oplades med strømstyrker på op mod 1/4 af batteriets kapacitet.

Li-Ion batteriet
Dette batteri er ikke et blybatteri og jeg vil blot nævne det, da det er et godt eksempel på "fremtidens batteri". Man bruger Li-Ion i stort set alle smartphones og meget andet elektronisk udstyr. Li-Ion har en meget stor energitæthed, som klart overgår blybatterierne. Således får man noget lettere, mindre og stærkere, samt et batteri der tåler væsentlig flere af- og opladninger.
Der er 2 ulemper. Den ene prisen, som endnu er relativ høj. Den anden er, at der er en potentiel brandfare i batterierne.

Kapacitet
Et batteris kapacitet angives i Ah (ampere hours, da: timer). Der findes fremgangsmåder til at måle dette og grundlæggende består det i, at man belaster et batteri med en modstand i en periode (5, 10 og/eller 20 timer). Batteriets spænding daler under denne belastning. Når det når en bestemt værdi (10,5V), beregner man batteriets kapacitet ud fra mængden af strøm, man har trukket ud, eksempelvis 100Ah. 
Nogle producenter/forhandlere opgiver værdier med angivelse af, hvilke intervaller de har brugt.

Startkapacitet
Alle batterier har en startkapacitet, der fortæller, hvor meget strøm batteriet er i stand til at levere på kort tid. Dette tal skal helst være minimum 20% højere end startmotorens  krævede strømstyrke, hvis det skal anvendes til start. 
En mover kan belaste et batteri rigtigt meget, 120A er ikke en sjældenhed. Her skal batteriet være i stand til at kunne levere denne strøm i en spidsbelastning. Det kan de fleste batterier, men man skal huske på, at det store forbrug over kort tid stjæler meget af batteriet kapacitet. Et 100Ah batteri, holder ikke til 50 minutter med den belastning, nærmere under 5 minutter.

Opladning
Det er meget vigtigt at være opmærksom på, hvordan man belaster et batteri. Fritidsbatteriet, gel og AGM batterierne er bedst til lang tid med relativ svag  belastning. I modsætning hertil står startbatteriet, der er beregnet til at levere meget strøm på kort tid. 

Ladningsmodtagelighed
Batterierne oplades på forskellig vis, alt efter hvilken type der skal oplades. Man har et begreb kaldet ladningsmodtagelighed. En norm siger, at den skal være mindst 20% af batteriets samlede kapacitet. I princippet betyder det, at et batteri skal kunne oplades på 5 timer. AGM batterierne kan oplades meget hurtigt i modsætning til Gel batterier, som kun må oplades langsomt. Start - og fritidsbatterierne befinder sig midt mellem disse.
I princippet oplader man sit batteri ved at give det en ladespænding på 14,4V og så leverer man den strøm som opladeren tillader. 
I virkeligheden er det dog langt mere kompliceret. Når batteriet er på lav kapacitet, holder teorien, men efterhånden som kapaciteten opbygges, bliver batteriet ikke ladet mere. Det betyder at man ikke kan lade et batteri op til mere end måske 80%, hvis laderen ikke går over 14,4V, ej heller selvom man lader i dagevis. For at få batteriet helt op på maksimal kapacitet, er det nødvendigt at øge ladespændingen til sidst, når batteriet kommer op på de 80-90% kapacitet.
Ladningsmodtageligheden falder også med temperaturen, hvorfor man bør øge ladespændningen, når man oplader i kolde omgivelser.

Ladere
Moderne ladere kan styre ladespændingen efter bestemte programmer og nogle er sågar udstyret med en censor, der kan måle batteriets temperatur. Laderne kan desuden have specialprogrammer, der kan "massere" og endda i nogle tilfælde, reetablere sulfaterede batterier.
For en del år siden viste en svensk undersøgelse, at 60% af alle batterier blev kasseret alt for tidligt. Forklaringen var, at man i mange tilfælde kan reetablere et batteri, der ellers er testet som defekt. 
Metoden man kan anvende er, at man i en periode overlader et defekt batteri. Herved kan man få den kemiske sammensætning i batteriet genetableret.
Nogle af de bedste ladere der findes, produceres af svenske CTEK. Laderne er ikke billige, til gengæld sikrer de, at dine batterier er i topform og du får maksimal glæde af dem. Du skal være opmærksom på, at nogle ladere kun er beregnet til start og fritidsbatterier. Gel og AGM batterier kræver specielle ladere. Disse kan som regel også oplade de andre batterityper.

Konklusion
Der er meget man skal tage stilling til, når man skal vælge batterier. De traditionelle batterier, kan sagtens anvendes. De bør dog placeres i en lukket plastboks, så evt. syreudslip ikke skader campingvognen. Det traditionelle batterier er billigere end GEL og AGM.
GEL batterierne kan friste, da de kan oplades meget hurtigt. Man skal dog være opmærksom på, at man ikke bare kan trække eksempelvis 25A ud af en almindelig stikkontakt og man skal også dimensionere sine ledninger, så de kan klare de voldsomme strømstyrker. 
Uanset hvilken batteritype man vælger, er det en rigtig god ide, at anskaffe sig en god lader. 
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Seneste
Marked