Vægt til campingvognen, kør sikkert og undgå bøder
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Personlig vægt til campingvognen

Vi ser på muligheder for at finde vægt af campingvogn og bil. Man kan gætte, køre på en professionel vognvægt, eller man kan anskaffe sig en lille personlig vognvægt. I det følgende ser vi på mulighederne og vi tester den lille personlige vægt.
Ole Mose
25/02-2016 kl. 12:52

Som campist er man underlagt en række lovkrav i trafikken, der omhandler vægt på køretøj, vogn og samlet vogntog. Selv om reglerne af og til kan være lidt vanskelige at finde rundt i, er der dog regler, som er ganske enkle at forholde sig til. Eksempelvis må man ikke overskride den angivne totalvægt på hverken køretøj, eller campingvogn. Det er til at forholde sig til og oplysningerne kan læses i registreringsattesten.

Hvordan finder jeg vægten på mit køretøj

Selv om reglerne er klare, er det uhyre vanskeligt at vide, hvad eksempelvis vognen vejer, når man har monteret mover og måske nogle ekstra features i vognen. Dertil kommer markise, cykelholder med cykler, fortelt sengetøj, bestik, og gryder, samt måske vand i tanken, gasflaske o.s.v.
Man kan satse på, at man kender vægten af alle tingene og så lægge dem til vognens egenvægt. Problemet er, at vognens egenvægt sjældent er den der er opgivet. Campingvogne består af rigtigt meget træ. Træ optager vand og dermed øges vægten af vognen alene på grund af dette.

Den store vognvægt

Det rigtige er at køre vognen på en vægt i en grusgrav, eller hos et grovvarefirma. Det kan koste lidt, men til gengæld kender man ret præcist vægten af sit køretøj. Man skal naturligvis prodse vognen af og veje den for sig selv og derefter veje bilen alene. Vognens totalvægt er ikke det vægten fortæller. Man skal trække  vægten af krogen fra. Denne vægt skal til gengæld lægges til bilens vægt.

Hvorfor ikke bare veje det hele?

Vejer man hele vogntoget, kan man meget vel få en totalvægt der ser ud til at være i orden. Man skal dog huske, at ingen af køretøjerne må overskride sin egen totalvægt.
Har vogntoget f.eks. en vejet vægt på 2.700 kg. og vognen en totalvægt på 1.200 kg,, samt bilen en totalvægt på 1.600 kg., ser tingene ud til at være OK. Man kan bare ikke vide om det skyldes at vognen vejer 1.300 kg. og bilen kun 1.400 kg. Det er ikke godt for trafiksikkerheden og det kan koste bøder og give problemer, hvis man bliver standset af politiet.

Den personlige vognvægt

Der findes et produkt på markedet; Reich Caravan Weight Control. Det er en lille vægt, der minder lidt om politiets vægte. Den fungerer efter samme princip som disse og udmærker sig ved, at den kun vejer 1 kg. Den fylder ganske lidt og koster ca. 1.300 kr. Den findes i 2 versioner, hvor den gule vejer op til 1.000 kg. pr. vejning og den store røde op til 1.500 kg. pr. vejning. Der er tale om et maksimum på hvert hjul, så den lille er tilstrækkelig til vogne på op til næsten 2 tons.

3 programmer

Vægten har et lille LCD display og 3 betjeningsknapper. Den har 3 programmer til måling af vogn med enkeltaksel, vogn med boogieaksel, samt  køretøj med 4 hjul (camper, bil m.v.)

Måling

Man vælger program og flytte vægten rundt til de enkelte hjul. Hver måling gennemføres ved at køre langsomt over vægten ved hvert hjul. Herved opsamler man efterhånden alle vægte på bil og vogn inklusiv krogens vægt. Vægten kan så danne en total og derefter ved man, hvad de enkelte dele vejer. Man får også en total for højre og venstre side, så man får en ide om, hvorvidt vognen er læsset skævt. Det er smart.

Test
Vi har afprøvet vægten på en bil og forskellige trailere. Vi har fulgt den medfølgende vejledning nøje. 
Således er det beskrevet, at vægten fungerer i et bestemt temperaturinterval, på plane faste flader og man skal køre meget langsomt hen over føleren.
Vi lavede først et par kontrolmålinger af en bil, hvor vi endte på 1.680 kg. på den ene og 1.810 på den anden. Vægten er opgivet med en fejlmargin på 3%, hvilket svarer til ca. 45 kg. ialt. Forskellen på de 2 målinger er 130 kg., altså helt ved siden af. 

Efterfølgende kørte vi bilen på 2 forskellige vognvægte hos 2 virksomheder i nærheden. Her viste vægten i begge tilfælde 1560 kg., altså 120 kg. mindre end den laveste måling med den lille vægt, hvilket  er langt mere end den opgivne måleusikkerhed.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start