Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Oktoberfest Camping München
Oktoberfest Camping München
Resturanten udenfor 
Infoboden ved siden af informationen 
Supermarkedet 
Baren festhytten, hvor man kan spise og købe øl 
Shoppen 
Oktoberfest Camping München
Den udendørs bar 
Tydeligvis en P-plads, der normalt bruges af messehallerne 
Ikke mange besøgende først på ugen 
Oktoberfest Camping München
Telte med udlejning af sengepladser 
Små telte til udlejning 
Backpackere på vej til Dresden 

Oktoberfest Camping München

Oktoberfesten i Munchen er en af de største folkefester i verden. Det er naturligvis også muligt at tage del i løjerne som campist.

 
Oktoberfesten i München
Oktoberfesten i München afholdes hvert år med start i september. Hvert år valfarter folk fra nær og fjern til dette sted for at feste. Øl er en central del af det hele, men der er også rigtigt meget andet man kan opleve.
Mange tager tog eller fly til byen og bor på hoteller i eller omkring München. Men det er bestemt også muligt at tage til festen med telt, camper, eller campingvogn - eller endnu mindre for den sags skyld.

Campingplader i området
Der findes enkelte faste campingpladser i en radius inden for 10 km. fra byens centrum. Det kan være så som så med transportmuligheder mellem festpladsen og disse. Så med mindre man selv ønsker at køre bil, er disse pladser ikke alle helt optimale.

Oktoberfest Camping München - Campingplads til formålet
I forbindelse med festen har kreative mennesker oprettet campingpladser alene med det formål, at tilbyde pladsmuligheder for tilrejsende fra hele Europa. En af disse er "Oktoberfest Camping München". Det er et driftigt ægtepar, der booker en stor parkeringsplads ved Messehallerne i den østlige del af byen. Her er der plads til ikke mindre end 1800 Campere og campingvogne.
Pladsen indrettes med alle de faciliteter, man kan forlange, så der er både strøm, friskvand, mulighed for bade, toiletbygning og sågar mulighed for at komme af med spildevand.

Kiosken
På pladsen er der desuden en kiosk, hvor man kan købe mindre fornødenheder og rigtigt mange øl. Priserne er relativt høje på de ekstra formnødenheder, så det kan bedre betale sig at købe ind i et supermarked. Samme sted kan man desuden få morgenkaffe og brød, hvis man ikke vil spise i vognen.

Tøjbod
Man kan også købe det helt rigtige udstyr til selve Oktoberfesten. Der er en bod på stedet, hvor man kan købe lederhosen og alt hvad dertil hører. Pigerne kan købe en komplet Dirndl, som er den dragt man kender fra festen

Restaurant og festhal
Endelig er der også en lille festhal/bar på stedet med plads til op til 500 gæster. Der serveres både ude og inde og i spidsbelastninger har man sågar en bar ude foran. Spidsbelastningerne er især i weekenderne. Man kan også spise på stedet og de gør en del ud af at lave nogle spændende retter. Festhallen opstilles på en dag og nedtages lige så hurtigt - imponerende.

U-Bahn sikrer turen til Oktoberfesten og hjem igen
Selv om pladsen ligger i ca. 10 km. afstand fra selve Oktoberfesten, er placeringen genial. Der ligger en U-Bahn 300 meter fra pladsen. Med den er man efter 15-20 minutter fremme. og togene kører med 5-10 min. intervaller.

Ankomst
Vi ankom en mandag, så der var der rigeligt med pladser. Vi havde reserveret i forvejen. Før vi fik lov til at køre ind, skulle vi udfylde en formular og registreres i en reception. 
Her kunne vi også købe wifi adgang for 5 Eur. for 12 timer. En lidt høj pris, men det fungerede faktisk også ganske godt. Vi købte også et 3-dages kort til byens U-bahn - 16 Eur.
Efter indskrivningen blev hegnet rullet til side og vi fik en plads, eller rettere et område, anvist. Kort derefter stod vognen på sin plads med el tilsluttet og vi var landet.

Indtryk
Den enorme plads virkede meget tom. Rundt omkring havde især campere, grupperet sig i små klynger. Derudover tror jeg, at der kun var en campingvogn ud over vores. Så det er primært en plads der besøges af campere. Der var også en teltplads med opstillede telte. 
Men belægningen i hele området var måske højest 20%. Det skyldes sikkert, at det var mandag, men fyldt bliver pladsen nok aldrig. 

Sikkerhed
Det første der slog mig var sikkerheden. Det er meget irriterende og dyrt, at komme hjem til en vogn, som har været udsat for indbrud. Alle mine bekymringer blev meget hurtigt gjort til skamme. Der er en enorm grad af sikkerhed og opsyn på pladsen. Der kører konstant vagter rund i små golf-vogne. Ikke mindst om natten, hvor de holder øje med tingenes tilstand.
Butiksindehaveren fortalte mig, at på 5 år havde de maksimalt oplevet 2-3 tasketyverier ialt. Når der er mange unge mennesker samlet på et sted med spiritus og høj musik, vil der opstå ballade. Men heller ikke det, havde de oplevet ret meget af. Konsekvensen er jo også kontant - man bliver bortvist fra pladsen.

Toiletter og bade. 
Toiletterne findes centralt på pladsen, hvor der er opstillet 4 store vogne - 2 til kvinderne og 2 til mændene. Sidstnævnte har også et pissoir. Toiletrummene er meget små, men ellers var standarden fin og rengøringstandarden overraskende høj.
Badene var store fællesbade opdelt til kvinder og mænd, som minder om princippet fra idrætshaller og gymnastiksale. Her er der dog tale om et telt - ikke en bygning.
Man har sin egen kabine, men der er ingen dør eller plads til opbevaring af tørt tøj og værdier. Det lægger man i stedet på en bænk uden for bruseren.
Det var lidt grænseoverskridende, når man er vant til egen lukkede kabine. Derudover fungerede det fint.

Konklusion
Der er ikke tale om verdens hyggeligste campingplads. Der er derimod tale om en meget velfungerende plads, som opfylder sit højeste formål, at give mulighed for at bo sikkert og trygt i egen vogn, i nærheden af en af verdens største byfester. 
Det er også en plads, hvor stemingen skabes af gæsterne. Det er i sig selv en oplevelse værd.
Vores ophold gik rigtigt godt. Alle dem der arbejdede på stedet, var venlige og hjælpsomme og de andre gæster var der kun for at have det sjovt og rart. 
Der var ingen støj af betydning om natten, så kort sagt var det et rigtigt godt ophold de 3 dage, vi var der.

Mere Information
Du kan læse mere om pladsen på deres hjemmeside
(Har du yderligere spørgsmål, kan du skrive dem i kommentarerne herunder)
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked