Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Nu får du vejret 10.000 steder i Danmark
Nu får du vejret 10.000 steder i Danmark
Nu får du vejret 10.000 steder i Danmark
Nu får du vejret 10.000 steder i Danmark

Nu får du vejret 10.000 steder i Danmark

Skal det være gummistøvler eller shorts i dag? Picnic eller tur på museum? Vinterjakken eller sommerkjolen? Spørgsmål, der fremover bliver enklere at finde svar på hos dmi.dk.

 
I dag lancerer DMI en opdateret hjemmeside, der tilpasser sig til din skærm og øger antallet af steder, hvor du kan få din lokale vejrudsigt fra 400 til 10.000. Du kan få radarprognoser, der fortæller dig mere præcist, hvor det kommer til at regne eller sne i Danmark de næste 90 minutter. 

DMI har undersøgt, hvilke behov og ønsker borgerne i rigsfællesskabet har, når de tjekker vejret. Undersøgelsen viser, at borgerne efterspørger et design, der skal gøre det nemt at følge med i vejrudviklingen time for time de mange forskellige steder i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Hos DMI er det afgørende for direktør Marianne Thyrring, at DMI som vejrmyndighed kommer endnu tættere på borgernes hverdag. 

”Vi er stolte af at kunne præsentere denne smagsprøve på det kommende dmi.dk. Vi har arbejdet på, at sitet kan give den bedste service i hverdagen. Som myndighed vil vi gerne tættere på borgere og virksomheder, så alle oplever, at de får en god og relevant information til at træffe små og store beslutninger - både i hverdagen, og når vejret er farligt. DMI skaber værdi, når vi sikrer os, at danskerne føler sig opdaterede og godt klædt på med den viden og data om vejr, hav og klima, som vi råder over”, siger Marianne Thyrring.

Beta.dmi.dk, som den nye sides adresse, rummer vejrudsigter fra 10.000 steder i Danmark, 600 steder i Grønland og 95 steder på Færøerne. Siden rummer desuden DMI`s varsler samt et vejrkort, som samler flere af DMI`s kendte vejrprodukter. Det er blot et lille udpluk af de mange forbedringer, der er på vej. Men siden er heller ikke helt færdig endnu, så der er stadig visse mangler.

Det nye dmi.dk forventes færdigudviklet inden sommer. Men du kan få en smagsprøve på den nye side her.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Seneste
Marked