Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
copyright: © Extreme Outback Campers
copyright: © Extreme Outback Campers 

Campingvognen til outdoor-ekstremisten

Problemet: du har fundet det perfekte campingspot ned til en sø, hvor du gerne vil fiske. Men der går ikke nogen vej derhen. Extreme Outback Campers fra Australien har med modellen Curlew lavet en campingvogn, der kan klare at blive trukket over både pløjemarker og enge.

 
Den ligner en militær mandskabsvogn med en båd på taget. Men den er god nok; det er en campingvogn. Endda en ret luksuriøs en af slagsen, med Air Condition, stereoanlæg, solcellepaneler, bad og toilet, 121 L. køleskab og både indendørs og udendørs køkken. Curlew er til outdoor-ekstremisten, der gerne vil have en campingvogn der er til at tage med alle steder, hvor firehjulstrækkeren kan køre.

Den er typegodkendt til at bære en båd på taget, og der er naturligvis en hejseanordning til få båden derop og ned igen. Alt hvad man skal bruge for at være selvforsynende i ødemarken, eller hvor man nu vælger at campere. Der er ikke mange begrænsninger.
Men det er tvivlsomt, om modellen ville kunne sælge i Danmark, hvor den rigtigt vilde natur er til at overse.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Seneste
Kræft er ikke for børn