Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Brand i campingvogn hos Aabybro Camping & Fritid
Brand i campingvogn hos Aabybro Camping & Fritid

Brand i campingvogn hos Aabybro Camping & Fritid

Det kunne være gået helt galt hos Aabybro Camping & Fritid

 
Det der sandsynligvis var en teknisk fejl i et batteri eller en lader, antændte en campingvogn hos Aabybro Camping & Fritid i weekenden.

Forretningen er lukket om lørdagen
Kl. 15:15 blev indehaveren Ib Johannesen ringet op og fik besked på, at der var ild i en campingvogn. Lågen står altid lidt åben, så interesserede kan kigge på vognene også når forretningen er lukket.
Det var heldigt nok for de samme personer, som havde ringet, var i færd med at bakse vognen væk, da han ankom til stedet.

Det var en nyere Kabe
Vognen var en Kabe fra 2013, der var taget i kommissionsalg. Ilden er udsprunget ved batteriet, som er et tørbatteri. Vognene hos Aabybro Camping og Fritid står til opladning hele tiden, så problemet kan også skyldes en defekt lader.
Vognen udbrændte og blev totalskadet. "Dog kom ilden aldrig ud fra vognen. Ilten slap op. Udefra er det kun vinduerne, der vidner om, at der har været brand i vognen", fortalte Ib Johannesen.

Ikke den eneste brand hos en forhandler i år
I august måned i år gik Vejle Caravan op i flammer under en storbrand, som opslugte stort set alle campingvogne og de fleste bygninger.
I følge Jens Møller Petersen ved Sydøstjyllands Politi, som var efterforskningsleder på sagen, var årsagen en fejl i el-systemet. Han mente at kunne huske, at det var omkring køleskabet.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked