Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Yaris drengerøvsbil
Yaris drengerøvsbil
Yaris drengerøvsbil
Yaris drengerøvsbil

Yaris drengerøvsbil

2017 Toyota Yaris Concept model præsenteres til marts

 
Ungdommelige biler der udfordrer de store drenge er et hit. Flere bilfabrikker har en lille og halv vild model på programmet. De appellerer uden tvivl til drengerøven og til de helt unge. Toyota Yaris er ingen undtagelse i den retning, selvom det hidtil har været en fornuftsbil med en god økonomi. 

Det nye for Yaris er en Koncept model, der uden at Toyota har løftet sløret for alle informationer, ser ud til at tilbyde potentiale til at blive en drengedrøm der kan gå i opfyldelse for danskere med en helt almindelig indkomst. Vi kender godt nok ikke Toyotas pris endnu, men forventer at den lander lige der hvor alle kan være med. 

Hvad er det så for en fætter Toyota har sat i søen? Ja, designet af Yaris er forbedret på flere områder og det er ikke blot et facelift, der er mange ændringer. Kabinelydniveauet er forbedret med et ordentligt løft opad. Karrosseriet har fået justeringer der gør den mere egnet til offroad kørsel. Bilen får et design der minder om Aygo og får en helt ny front med ny grill og store luftindtag til bedre køling, som vil give indtryk af et X. 


2017 udgaven er indvendig stilfuld, og der er ifølge Toyota plads til 4 voksne udover chaufføren. Det indvendige design præges af aluminium og plastik, og sæder i læder eller stof af god kvalitet. Instrumentbordet er nu mindre og følger dørpanelerne. Der inkluderes 7” infotainment med mange detaljer, tilkoblet blandt andet 6 højtalere til et godt lydbillede. Det er ikke alle tekniske detaljer der er sluppet ud om motoren, men vi ved så meget, at der er tale om en 4 cylindret 1,5l motor med en hæderlig turbo. Der forventes et output på lige over 200hk, hvilket i selv betyder at den kan overgå både en GTI og STI med hhv. 189 og 197hk. Der leveres to gearkasser til motoren, en 4 trins manuel og en 5 trins automatik. 

Det er en spændende nyhed, vi ved mere til marts når Yaris præsenteres i Geneve.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg bilmærke