MagaCins fotograf anerkendt med rektors rejselegat
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

TILLYKKE til MagaCins fotograf

Udlært og anerkendt med rektors rejselegat
CO
20/09-2018 kl. 22:53

Drivkraften bag virksomheder som MagaCin er ikke folk, som går på arbejde udelukkende for at tjene til dagen og vejen. For at få hjulene til at snurre rundt kræves der samme dedikation, engagement og interesse som motorcyklister og bilnørder tilegner deres køretøjer. Et af de drivende tandhjul i MagaCins maskineri er vores egen FTP medarbejder Peter Bysted Kidmose.

FTP står for: Film – Tv og Produktionsuddannelsen, altså de studier som bager nye tv-fotografer og produktionsmedarbejdere færdigt.

Medieskolen i Viborg lagde i dag lokaler til festivitas og reception for en gruppe unge mennesker, som netop i dag høstede frugterne af fire og et halvt års studier på FTP uddannelsen.

MagaCins FTP medarbejder Peter har kun afbrudt af de obligatoriske skoleophold, under studiernes praktikforløb været beskæftiget hos MagaCin som planlægger, fotograf, lydmand, lysmand, instruktør samt en endeløs liste af andre blæksprutte-funktioner.

Peter imponerede i dag ved uddannelsens afslutning med tre 10 taller i eksamenskarakterer, hvor familie, venner og kolleger så hans afsluttende eksamensprojekt. En syret kortfilm om immigrationskontrol, hvor danskere fra andre landsdele med risiko for at blive skudt, forsøgte at sno sig forbi medicinsk kontrollerede grænsevagter til det forjættede sjælland.

Efter overækkelse af uddannelsesbevis, modtog enkelte af de nyuddannede anerkendelser i form af priser for bedste lyd, bedste redigering og så fremdeles.

Dagens sidste pris var Rektors Rejselegat, som er en særlig anerkendelse der ikke uddeles hvert år. I år tilfaldt prisen en student som gjorde sig særligt bemærket med en exceptionel indsats.

Evnerne til at inddrage andre, ikke lade nogen alene tilbage og være foregangsmand på det sociale område blev fremhævet.

Det var med slet skjult stolthed MagaCins medarbejdere så vores kammerat og kollega Peter Bysted Kidmose modtage Rektors rejselegat på Dkr. 5000,-

MagaCins samlede stab ønsker Peter kæmpe tillykke med den store dag, de flotte karakterer og ikke mindst rektors anerkendelse.

Og så blev det hverdag igen. Hum dig nu Peter, og skynd dig tilbage på job… vi er som altid bagud med arbejdet. 😉

TILLYKKE PETER ! !

Del med en ven

0 personer snakker om “TILLYKKE til MagaCins fotograf

  1. STORT TILYKKE – og som Carsten skriver – du skal fortsætte med det fantastiske arbejde for MagaCin
    så har du slet ikke tid til det rejsehalløj 😉

Skriv et svar

Giver børn en ny start