Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?
Test: Tidens bedst kørende elbil?

Test: Tidens bedst kørende elbil?

Velkørende vinder af Europæiske Car of the Year og finalist i Årets Bil i Danmark testet.

 

Når det nu skal handle om elbiler, kan vi lige så godt få italesat elefanten i rummet med det samme. Tesla.

Efter Tesla trådte ind på elbilsmarkedet, har medierne kåret den ene ”Tesla-killer” efter den anden. Heftige elbiler, som på den ene eller anden måde skulle vælte Tesla af premiumpinden – men som af den ene eller anden grund aldrig rigtig formåede det alligevel. For om man vil det eller ej, har Tesla formået at sætte en standard, og til med en høj en af slagsen, for elbiler i den mere luksuriøse ende af markedet. Det har været svært for konkurrenterne at matche eksklusiviteten og navnlig de tekniske og elektroniske løsninger som Tesla har fremvist, eller i hvert fald markedsført sig med.

Med I-Pace har Jaguar for alvor taget kampen op: luksus, plads, design og en rækkevidde der er til at leve med. Men også den for premium-elbiler så vigtige accelerationsevne er i den gode ende og endelig noget som elbilsmarkedet virkelig har manglet: den kan tage sving i god fart og er derfor også sjov på små veje. Mere om det senere.
Testbilen MagaCin fik stillet til rådighed ligger med sin pris på 931.980 kr et godt stykke over I-Pace startprisen på 713.880 kr.


Design
Designet er væsentlig anderledes end hvad Jaguar normalt står for – set i forhold til frontens længde. I-Pace er en smule stumpnæset, men har alligevel et design som trækker opmærksomhed. Under en manøvre på en større parkeringsplads oplevede undertegnede, at der blev banket på sideruden. Bekymret for om jeg havde lavet ulykker, åbnede jeg vinduet, blot for at en dame i sin bedste alder komplimenterede bilens udseende. Det har jeg ligegodt ikke oplevet før.

I kabinen er designet præget af minimalisme og store flader, som naturligvis er med indbyggede skærme, hvor fra de fleste funktioner betjenes. Det fungerer lækkert og luksuriøst, men kræver også lidt tilvænning, hvis man er vant til biler, hvor de fleste funktioner betjenes fra en enkelt skærm.
Instrumentbrættet er domineret af en stor informationskærm og en lidt mindre til styring af klimaanlæg. Heldigvis kan det styres med de to store drejeknapper, så det kan betjenes uden at tage øjet fra trafikken. Indtil man lægger mærke til at drejeknapperne faktisk også er udstyret med små skærme, så de kan bruges til at justere klima, sædevarme eller -køling, alt efter hvilken menu man er i. Intuitivt, når man lige vænner sig til det.


Køreegenskaber
Ved elektriske biler har der været en tendens at nedprioritere svingegenskaber. Og det brede begreb ”køreegenskaber” kan dække over alt, fra svingdynamik til hvor komfortabel en bil kan gøre din tur fra punkt A til B, så producenter kan med god ret sige, at køreegenskaberne er i højsædet i lige netop deres bil.

Men Jaguar kan med I-Pace hævde det lidt mere end andre. Testbilen var udstyret med aktiv luftaffjedring, så frihøjden kan tilpasses offroad eller gade. Og med den rette indstilling, mærker man ikke meget til ujævnheder og fartbump. Dermed magter den den svære disciplin at balancere i feltet med komfort og samtidig sportslige køregenskaber. Medvirkende til dette er også en 50-50% fordeling af vægten mellem forende og bagende, som er opnået ved at placere den tunge batteripakke med dette for øje. 
Men den kan også tage sving med en underholdningsgrad så, hvis vi lige tager de elektriske supercars og sportsvogne ud af ligningen, er absolut i toppen af elbilssegmentet. Det er naturligvis også hvad man forventer af en Jaguar i den prisklasse, men alligevel prisværdigt at tænke andet end komfort og accelerationsevne ind i begrebet ”køreegenskaber”. 

Almindelig bykørsel gøres nemt med den nemt doserbare effekt og med førerassistancesystemerne er bilen tæt på selv at kunne varetage køkørsel. Men man skal stadig have en hånd på rattet og når der er mulighed for at køre på under mere underholdende forhold, er det langt mere underholdende at varetage styringen selv.

Testbilen var udstyret med fire køreprogrammer: ECO, Rain, Komfort og Dynamisk, hvor sidstnævnte gav maksimal motoreffekt og hård affjedring. Samtidig kunne frihøjden justeres gennem den aktive lufftaffjedring (ekstraudstyr), som kunne løfte bilen til terrænkørsel og sænke den til mere almindelige kørselsforhold. Også en måde at mindske luftmodstanden.


Motorer
I-Pace er udstyret med to elmotorer – en til hver aksel – så bilen også har firehjulstræk. Ydelsen på 400 hk sikrer acceleration fra 0 – 100 km/t på 4,8 sekunder, mens momentet er på 696 Nm. Elmotorers effekt kan have en tendens til at flade ud på toppen, men I-Pacen fortsætter lystigt sin acceleration ved motorvejshastighed, så vi skal ud i biler med meget høj ydelse for at matche det. Men det tærer alt sammen hurtigt på 90 kWt Litium-ion batteriets rækkevidde og der skal køres ualmindeligt pænt for nå op på de opgivne 415 kilometers rækkevidde (WLTP). Varme i kabinen på en kølig forårsmorgen koster ligeledes på rækkevidden og måske netop fordi det er en premiumbil, virker det forkert at køre rundt og fryse i kabinen – når nu resten af interiøret er så luksuriøst. Summa summarum skal man have en hjemmeoplader, så man ikke behøver spekulere for meget på rækkevidde til hverdag.
 
Den store Jaguar er bemærkelsesværdig lydløs, trods størrelse og højde. Selvom elbiler i sagens natur er stille bekendtskaber, er det også lykkes at mindske kørestøj i imponerende høj grad. Selv ved motorvejshastighed i modvind, er det ikke meget man hører til hverken vej eller vind.


Komfort
Testbilen var udstyret med fuldt elektronisk justerbare forsæder med varme og køling. Med servomotorer som kan udforme sædet efter stort set alle ønsker, er det svært ikke at finde en komfortabel siddestilling. Og komfortabel er også nøgleordet her, for sæderne er mere til den komfortable side, end den sportslige. Ikke så overraskende et valg i en premiumbil.

Bagsæderne havde godt med plads til voksne passagerer og et vidt udvalg i opladningsmuligheder til tablets og telefoner, samt elvarme i lædersæderne.


Kabine og bagagerum
Bagagerumspladsen er på 505 L, hvor der også under hvad der normalt er motorhjelmen fortil, også er et minimalistisk rum, som kan rumme en meget lille sportstaske eller måske nogle ladekabler. Læssekanten bagtil er tilpas lav.


Alternativer
Markedet for fuldelektriske SUV'er er endnu begrænset, men det er en stakket frist. Audi har med E-Tron meldt sig på markedet og en af de oplagte sammenligninger vil være Tesla model X. I den billigere ende er biler som Kia Niro.


Konklusion
I-Pace er et forfriskende indspark i elbilssegmentet, som i underholdningsværdi virker til at have været mest optaget af accelerationsevne. Det magter I-Pace fint, men kører også dejlig sportsligt, samtidig med at opretholde et meget højt niveau af luksus. Desværre tærer den sportslige kørsel på batteriet, men det kan snart ikke være anderledes. Hvis I-Pace køres almindelig kedeligt, er rækkevidden udemærket. De gode køreegenskaber gør det bare så forbandet svært.

Så var det ikke for prisen som holder almindelige lønmodtagere på behørig afstand, er der ikke noget at sige til, at I-Pace kom i finalefeltet til Årets Bil i Danmark, men vandt prisen i den fælles europæiske Car of the Year.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg bilmærke