Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Test: Seat Tarraco - en sportslig SUV
Test: Seat Tarraco - en sportslig SUV
Test: Seat Tarraco - en sportslig SUV
Test: Seat Tarraco - en sportslig SUV
Test: Seat Tarraco - en sportslig SUV
Test: Seat Tarraco - en sportslig SUV
Test: Seat Tarraco - en sportslig SUV
Test: Seat Tarraco - en sportslig SUV
Test: Seat Tarraco - en sportslig SUV
Test: Seat Tarraco - en sportslig SUV
Test: Seat Tarraco - en sportslig SUV
Test: Seat Tarraco - en sportslig SUV
Test: Seat Tarraco - en sportslig SUV

Test: Seat Tarraco - en sportslig SUV

Ved bilens fødsel fik over 140.000 personer mulighed for at tilkendegive hvilket af fire udvalgte navne de synes bedst om, og resultatet af afstemningen blev det catalanske navn for byen Tarragona nær Barcelona i Spanien.

 

Tarraco er i Seat’s portefølje placeret lige over Ateca, og deler platform med VW Tiguan Allspace og Skoda Kodiaq. Udover platformen deler Seat og Volkswagen også produktionsfaciliteter i den tyske by Wolfsburg, hvor Seat Tarraco og VW Tiguan Allspace triller af samlebåndet side om side.

Men selvom bilerne minder rigtig meget om hinanden – som set flere gange før med eksempelvis Seat Mii og VW Up – er de altså ikke helt ens, og når det kommer til de ydre dimensioner skriver Seat SUV med stort. Med en længde på intet mindre end 4,73 meter, er flagskibet fra Seat den længste i brødregruppen, og præstationerne er i top.

 

Førstehåndsindtryk

Seat tiltrækker flere unge købere end sine familiemedlemmer fra Volkswagen Group grundet det skarpe design, og virksomhedens marketingafdeling føler sig sikre på at det også bliver tilfældet med netop Seat Tarraco.

Ved første øjekast giver Tarraco et hint om hvad Seat i fremtiden sigter efter rent visuelt, og det ser skarpt ud både inde og ude.

Interiøret byder på et stilrent og afslappende miljø, hvor stort set alt er klædt i mørkt. Dørpanelerne er betrukket i et tekstil af kraftig kvalitet, som umiddelbart virker rengøringsvenligt, men samtidig ser stilrent og elegant ud. Det samme gør sig gældende for sæderne, som udover vævede materialer, også byder på et stykke med imiteret læder.

Også på instrumentbord, armlæn, gearstang og rat er der anvendt rigtig lækre og bløde materialer, og straks man sætter sig ind i den meget rummelige kabine, giver bilen et rigtig godt indtryk af samlekvaliteten.


Infotainment med mange muligheder

 

Den teknologiske udvikling viser sig blandt andet i form af bilens 10” fuldt digitale instrumentering, hvor man i midten af i alt tre valgfrie layouts, får rig mulighed for at aflæse alverdens informationer omkring kørsel, radio, navigation m.m.

Det trykfølsomme infotainmentsystem - som Seat har valgt at bringe ud af instrumentbordet, for at give en såkaldt svævende fornemmelse omkring skærmen – fungerer i store træk rigtig godt. Skærmen reagerer hurtigt når den berøres, og systemet byder på adskillige justeringsmuligheder af flere af bilens elektriske komponenter. Faktisk er der så mange valgmuligheder og undermenuer, at det kræver et par dage inden man har sat sig helt ind i hvad der ligger hvor, og herefter kan det diskuteres om det i virkeligheden mest er til besvær, at der er så mange valgmuligheder. Min holdning er at Seat her godt kunne have brugt lidt mere tid på at overveje menuernes opsætning.

Men når det er sagt, så skal Seat have ros for ikke at have integreret alle former for justering af bilens indeklima i skærmen, men derimod at have efterladt et par manuelle tryk- og drejeknapper under bilens midterste ventilationsdyser.

 

Rummelighed

I hele bilen er der som tidligere antydet rigeligt plads til selv den mest fuldvoksne gruppe havnearbejdere, både foran og bagi, hvor du blot skal læne sig tilbage og vippe det udfoldelige bord med indbygget kopholder ud, og nyde turen som befandt du dig på business class.

Der er naturligvis også 12V og USB-udtag at finde flere steder i bilen, så du kan koble både tablet, smartphone og køletaske til når du skal på langfart.

I alle bilens fire døre samt i det forreste armlæn er der godt med plads til at opbevare hvad man nu måtte have med på turen, hvorimod hanskerummet ikke er overdimensioneret, men til gengæld giver mulighed for at køle dine drikkevarer ved valgfri temperatur.


Sædevarme og klimajustering på bagsædet

 

Seat Tarraco leveres som standard med fem sæder som alle er faste uden at gå på kompromis med komfort, men smider du ved handlen cirka 15.000,- oven i hatten, får du yderligere to foldbare sæder i bagagerummet. Testbilen vi lånte var ikke udstyret med ekstra sæder, så vi kender ikke meget til hvordan det påvirker den overordnede rummelighed i kabinen, men kollegaer i branchen fortæller at de to tilvalgssæder er beregnet til børn.

Har man derhjemme en børneflok som i sig selv kunne udgøre et mindre fodboldhold, og vælger man at købe bilen med syv sæder, må man også påregne at det indskrænker en del af det 760 liter store bagagerum.


I bagagerummet er der plads nok til familiens oppakning 


Men hvordan kører sådan en container på fire hjul?

Når det kommer til sportslighed er Seat Tarraco en af de førende SUV’er på markedet, og den overgår både VW Tiguan Allspace og Skoda Kodiaq når det kommer til køreegenskaber.

Bilens køreegenskaber er ikke at sammenligne med hverken Lamborghini Urus eller Porsche Cayenne, men sat op mod SUV'er almindelig dødelige har økonomi til, klarer Tarraco sig helt fantastisk.

Prikker man vognen i sportsmode gengælder den med et skarpt og præcist styretøj, der byder på gode mængder føling, og den forholdsvis faste affjedring opsluger en stor del af de ujævnheder man måtte støde på, og fungerer samtidig yderst imponerende ved høj svinghastighed. Typisk forventer man at så stor en og tung en bil vil krænge en del i skarpe kurver, men det er ikke tilfældet med Seat Tarraco; tager man de hurtige handsker på og kører sportsligt, føles bilen faktisk meget mindre end den i virkeligheden er. Og hvis du for alvor skal lege racerkører, så kan du med fordel se bort fra den traditionelle gearstang, og benytte dig af bilens paddleshift.

 

Testbilen er udstyret med en to liters TSI motor med syvtrins DSG-gear, og skyder man raketten af får man - på de otte sekunder det tager at ramme 100 km/t – alle 190 heste at mærke, når de slår sig sammen og leverer et moment på 400 Nm. 

Bilen leverer kræfterne rigtig fint, og undertegnede har på ingen tidspunkter under testperioden savnet effekt; hverken ved by-, landevej- eller motorvejskørsel.

Gearkassen - som er afkom af en lang række forfædre gennem årene - fungerer rigtig godt, og må siges i den grad at komplimentere bilens motor.


Simpel betjening af køreprogrammer 


Ovenstående køreoplevelse er som sagt beskrevet ud fra bilens sportsprogram, hvilket er ét af i alt 6 køreprogrammer man nemt kan manøvrere rundt mellem via en simpel drejeknap til venstre for gearstangen.

Vi springer let og elegant over modes som snow og offroad, da vi under testen ikke stødte på forhold der krævede så ekstreme handlinger.


I Eco-mode lægger Tarraco en dæmper på gemytterne, og det mærkes specielt ved motorvejskørsel, hvor bilen ikke gearer nær så kraftigt ned ved overhalinger som hvis man kører i sportsprogrammet. Men befinder du dig eksempelvis i en situation hvor du holder for rødt i Eco-mode, og to gutter i en ældre BMW 320’er beslutter sig for at vise hvor seje de er, kan du med ro beholde hænderne på rattet. For selv i Eco-mode ved Seat Tarraco nemlig godt hvornår det virkelig gælder.

 

I virkeligheden er det måske også smart at lade bilen tøffe afsted i Eco-mode, selvom det er sjovere at give den et spark i r**** i sportsmode.

I størstedelen af testugen kørte undertegnede i Eco-mode, da alt andet simpelthen er for dyrt. Ved 50 km/t viste forbrugsmåleren mellem 14 og 15 km/l, hvilket motorens størrelse taget i betragtning vel egentlig er okay. Men ved hverdagskørsel er historien en helt anden; husk nu på at vi stadig befinder os i Eco-mode, og som en sidebemærkning skal det nævnes, at på motorvejen var fartpiloten konsekvent sat på 110km/t.

Ved motorvejskørsel svingede forbrugsmåleren mellem 10,6 km/l og 11,8 km/l, og da bilen efter testen blev afleveret hos forhandleren, viste bilens totale gennemsnit over cirka 2.200 kilometer 10,4 km/l. 


Konsekvensen 1,8 ton med en 190 hestes benzinmotor

 

Konklusion

Seat Tarraco 2,0 TSI er en yderst potent kandidat i et stadig voksende SUV-marked, som imponerer på en lang række punkter. Bilen byder på et roligt og behageligt miljø, lige indtil pedalen ryger i kælderen og bilens sportslige egenskaber får frit løb. Hele pakken får du omgivet af lækre materialer, som er skruet rigtig godt sammen.

Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg bilmærke