Test: Kia Picanto - lukseriøs mini-cruiser
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Test: Kia Picanto GT Line

Praktisk Picanto har fået sportstøj på i GT-Line
Mathias B. Høj
06/11-2017 kl. 08:17

Kia Picanto 1.0 GT Line er mikrobilernes svar på den tyndslidte kliché med ”hellere lille og vågen end stor og doven”. Det er i hvert fald det indtryk bilen giver, rent visuelt. Her er ikke tale om en standard Picanto, der blander sig i malstrømmen af de lettere anonyme og oftest hvidmalede mikrobiler, som synes af befolke de danske veje.

Picanto 1.0 GT Line er ifølge Kia til de, der gerne vil skille sig ud. Og skille sig ud gør den, med fartstriber, skørtesæt, dørhåndtag i krom og ikke mindst: dobbelte udstødningsrør. Så rent visuelt antydes ræs og sportslige egenskaber, men er den nu også en ren fartbødeprinter? Eller er den ikke hidsig nok til for alvor at få fotovognenes røde advarselslamper til blinke? Det finder vi ud af, efter en uges test af Picantoen.

Kia Picanto tilhører gruppen af mikrobiler, der ikke fik meget ud af reguleringen af registreringsafgiften. Flere mikrobiler blev dyrere; andre kunne bibeholde prisen. Kia Picanto har en startpris på 102.182 kr, mens testversionen lander på 161.139 kr. Der er med andre ord rigtig meget ekstraudstyr i. Ud over visuelt at antyde gaderæs og lømmelkørsel, er der bl.a. også elruder for og bag, bakkamera, elsammenklappelige sidespejle med LED blinklys, en syvtommer informationsskærm og et LED-belyst makeupspejl. Samt sæder af kunstlæder, syet med røde sting, som det sig hør og bør for fartmaskiner. Med andre ord er looket i top. Så lad os komme i gang!

Køreegenskaber

Køreegenskaberne er som mikrobiler er flest: små, korte og høje biler har det med at krænge i sving. Kia'en gør det lidt bedre end gennemsnittet, med ekstra stabilitet i skarpe sving. Styringen er præcis og koblingspunktet stort og let dosérbart, så Picantoen er også god for nyudsprungne bilister. Den tager svingene fint, men det er  trods alt en mikrobil, og det mærkes, når man går lidt til stålet i skarpe sving. 

Landevej klares også udmærket. Men der hvor Picantoen for alvor udmærker sig, er i byen. Der er godt overblik gennem de store ruder og venderadiusen er lille. Styringen er nem og skarp, så parkeringsmanøvrer er nemme at håndtere. Testversionen har også bakkamera, men det kan sagtens spares væk, med det overblik vinduer og de store sidespejle giver.

Motor

Motoren er en 1.0 MPI benziner med 67 hk, hvilket er rigeligt i byen. På landevej må motoren kæmpe med de stejle bakker og på motorvej bør man holde sig i højre vognbane. Hvis Picantoen skal bruges til længere pendling, vil det være en fordel at overveje versionen med 1.2 MPI motoren med 84 hk.

Motorens arbejde kan man som i de fleste mikrobiler nemt følge med i, som følge af en sparsom lydisolering. Ligeledes i Picantoen: omdrejningstæller er nærmest unødvendig. Man kan altid høre motoren.

Benzinforbruget ligger ved konstant landevejshastighed lidt under 20 km/l, hvilket ikke er så imponerende. Faktisk næsten samme forbrug som større biler bruger på samme strækning. Små motorer skal arbejde hårdere for at holde en høj hastighed og det viser sig ofte på brændstofforbruget.

Så udseendet med den dobbelte udstødning står lidt i kontrast til bilens reelle formåen. Alufælge, fartstriber og skørtesæt giver desværre ikke mere ydelse i sig selv, så man må nyde den visuelle luksus særskilt fra sportslig kørsel. 

Komfort og kabine

De sportsligt udseende sæder er behagelige, men ikke så sportsorienterede som de syner. Hvilket er fint, for komforten er ganske god i dem. Armlæn i midten og på dørene giver en behagelig siddestilling. På kolde morgener fordeler sædevarmen varme til kroppen over store flader i sædet og rattet har minsandten også varme. Lidt et særsyn i mikroklassen.

Bagsædepladsen virker lidt mere rummelig end normalen i mikrobilsklassen – voksne kan rent faktisk sidde på bagsædet. For passagerer højere end 1.80 vil benene nok gå imod forsæderne, men da sæderne er behageligt polstrede, er det ikke så stort et problem. Bilens højde gør også, at hovedet ikke går imod loftet. Ret godt klaret for en bil i denne størrelse.

Støjen er nok det største problem. Picanto'ens 16' alufælge hjælper naturligvis ikke på det, men også motoren høres meget tydeligt. Ved landevejshastighed skal radioen skrues forholdsvist højt op. Problematikken er en del af pakken når man køber bil i mikroklassen og vil sikkert være med til at få pendlere til at overveje en bil et nummer større – med de nye registreringsafgifter in mente.

Bagagerummet er på 255 L, hvilket ligger over gennemsnittet for klassen.

Konkurrenter

Der er masser af konkurrenter i feltet af mikrobiler. VW Up og søstermodellerne CitiGo og Mii, Toyota Aygo og Hyundai I10, for blot at nævne nogen af dem. Citroen C1 ligger prismæssigt et stykke under.  Men hvis man er på markedet efter en mikrobil med lige så højt udstyrsniveau, vil en af de dyrere VW UP GT'ere være nærliggende.

Men fra omkring 130.000 kr er der også mulighed for at gå en størrelse op, til biler som Kia Rio, Suzuki Swift og Ford Fiesta. Hvilket sikkert vil være en nærliggende option for mange.

Konklusion

Kia Picanto er en velkørende mikrobil, som med fordel kan købes i en større motorversion, hvis der skal pendles på lande- og motorvej. GT-Line er ekstra godt udstyret, så bilen fremstår som en sportslig bil. Det er ikke helt tilfældet, men det er en behagelig, komfortabel og nemt styrbar bybil med et fordelagtigt udseende, som gør, at den er alt andet end anonym blandt andre mikrobiler.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start