Driver assistance system skyld i mindst 3 dødsulykker
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Tesla's autopilot skyld i dødsulykker

Den teknologiske udvikling løber tilsyneladende for stærkt for nogle personer. Disse personer der forveksler Tesla's autopilot med et system fra Star Trek, bliver fra tid til anden godt og grundigt overrasket.
Steffen F. Olesen
07/09-2019 kl. 06:00

The National Transportation Safety Board (NTSB) i Washington citerede onsdag førerfejl og Tesla's autopilot-design som værende den sandsynlige årsag til et færdselsuheld i januar 2018, hvor en Tesla Model S bragede ind i en parkeret brandbil på en motorvej i Californien.

Autopiloten blev kontinuerligt aktiveret i de sidste 13 minutter 48 sekunder af køreturen, og føreren havde – trods adskillige advarsler om at placere sine hænder på rattet – ikke sine hænder på rattet i over 90% af tiden.

Brandbilen var heldigvis ikke bemandet da uheldet fandt sted, og chaufføren af Tesla’en slap uden alvorlig personskade. NTSB lagde stor vægt på chaufførens “uopmærksomhed og overdrevne tillid” til det højteknologiske driver assistance system.

Sikkerhedsstyrelsen – som tidligere har kritiseret Tesla's driver assistance system efter et fatalt uheld i Florida i 2016 – sagde, at systemets design tillader føreren at løsrive sig helt fra køreopgaven.

Teslas autopilot har været involveret i mindst 3 fatale amerikanske færdselsuheld, herunder en Model 3 i Florida og en Model X Californien. 

Begge hændelser – der fandt sted i marts 2018 – er fortsat under undersøgelse af NTSB og National Highway Traffic Safety Administration.

Uheldene rejser spørgsmål om systemets evne til at opdage farer, og vækker sikkerhedsmæssige betænkeligheder ved systemer, der kan udføre køreopgaver i lang tid med lidt eller slet ingen menneskelig indgriben, velvidende at disse ikke kan erstatte chauffører af kød og blod.

Efter det fatale uheld i Florida i 2016 bad NTSB seks bilproducenter som alle arbejder med sådanne systemer – Tesla, Volkswagen Group, BMW, Nissan, Daimler og Volvo – om at udvikle deres systemer, så de bedre kan fornemme chaufførens engagement mens automatiserede køretøjskontrolsystemer er aktive.

Alle producenter – undtagen Tesla – har reageret på NTSB’s besked, hvor de uddybede deres nuværende systemer samt deres bestræbelser på at reducere misbrug af systemet.

Tesla ejere har gennem længere tid sagt frit fra leveren, at de er i stand til at undgå at holde på rattet i længere perioder mens de bruger autopiloten, og der er et utal af videoer på YouTube der viser hvordan man kan omgå systemet. Tesla anbefaler naturligvis at man holder hænderne på rattet, og er opmærksom når man anvender systemet. 

Vi her på redaktionen anbefaler at man ganske simpelt bruger sin sunde fornuft.

The Center for Auto Safety har opfordret National Highway Traffic Safety Administration (NHTSA) til at beordre Tesla at tilbagekalde køretøjer udstyret med autopilot.

“NTSB has done its job by thoroughly investigating this technology and this crash. The National Highway Traffic Safety Administration must also now do its job and recall these vehicles”

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start