Suzuki nytårsshow med fokus på økonomi
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Suzuki nytårsshow med fokus på økonomi

Igen i 2017 udbyggede Suzuki sin stærke position i Danmark, og det nye år kick-startes med det traditionsrige nytårsshow i weekenden, hvor totaløkonomi og attraktiv finansiering er i fokus.
Suzuki Danmark
20/12-2017 kl. 15:20

Suzuki salget rundede næsten 11.000 biler i 2017 – en stigning på hele 25% i forhold til 2016 og en fortsættelse af den flotte udvikling, mærket har været i over de sidste par år. Modelprogrammet er blevet fornyet og rummer nu 6 modeller, der hver især bidrager til det store salg. 2017 bød fx på introduktionen af den første SUV i miniklassen, Suzuki Ignis og en helt frisk og attraktiv generation af den køreglade Suzuki Swift. Sammen med den rummelige mikro-bil Celerio, den populære familiebil Baleno, den ægte SUV Vitara og den større crossover Suzuki S-Cross dækker programmet nu de vigtigste og populæreste bilklasser. Så nytårshumøret er højt hos forhandlerne, når de i weekenden den 6. – 7. januar byder velkommen til det traditionsrige Suzuki Nytårsshow.

Suzuki på 1., 2. og 3. pladsen

Suzuki er i forvejen kendt for biler, der har en god kvalitet, driftssikkerhed og benzinøkonomi, og som derfor giver kunderne et trygt bilejerskab. Men at Suzuki rydder bordet og indtager 1., 2. og 3. pladsen i en ny stor analyse af totaløkonomien blandt 19 modeller i mini-klassen, er alligevel noget af nyhed. Og det er faktisk tilfældet i vurderingstjenesten Bilpriser.dk’s helt friske analyse af minibilerne på det danske marked. Her har Bilpriser.dk regnet på bilernes værditab, brændstofudgifter og finansierings-omkostninger over 4 år og i alt 80.000 km, og er nået frem til, at den nye Suzuki Swift med en pris på 1,63 kroner pr. km er klassens billigste at eje. Skarpt forfulgt af Suzuki Baleno, der med 1,64 kroner pr. km indtager 2. pladsen. Og med 1,65 kroner pr. km stråler den nye Suzuki Ignis på analysens 3. plads. Et rigtigt flot resultat, der bekræfter Suzukis stærke position som et af de bilmærker, der har en stærk totaløkonomi.

Ny SUV fra 129.990,-

En af tidens mest populære biltyper er SUV og crossover bilerne. Her får man nemlig en bil, der skiller sig lidt ud, og som samtidig byder på en masse praktiske fordele. Fx en højere siddeposition med dertil hørende bedre overblik og nemmere adgangsforhold. Og en god rummelighed i kabinen og bagagerummet. Sammen med en god frihøjde og muligheden for firehjulstræk får man en bil, der kan lidt mere end de fleste andre.

Hos Suzuki starter SUV programmet ved markedets eneste mini-SUV, Ignis, der med sit enkle design og store udstråling fås til priser fra lige under 130.000 kroner. Den fås med alt det nyeste sikkerhedsudstyr og med mild-hybrid teknik. 

Vitara modellen er en af de originale biler i udviklingen af SUV begrebet, og den trækker sin historie mere end 30 år tilbage i tiden. Her er stilfuldt design og rå attitude samlet i en bil med stor anvendelighed. Priserne starter her ved 189.990 kr., og med en merpris på kun 22.000 kr. kan man komme ud i en fed Vitara med et avanceret 4WD system for kun 211.990 kroner.

Priserne for den større Suzuki S-Cross starter også ved 189.990,-. Her får man Suzukis Boosterjet turbo-motorer, en bil med en komplet udstyrspakke og en rigtig god rummelighed i både kabinen og bagagerummet.

Billån til 0,99% i rente

I forbindelse med Suzukis Nytårsshow tilbydes en kampagnerente på kun 0,99% ved lån til bilen. Så kan den praktiske mikrobil Celerio, der er en af sin klasses rummeligste og veludstyrede modeller, finansieres med en månedlig ydelse fra 1.205,- og en udbetaling på 20.575,-. Den må endda som en af de eneste mikrobiler på markedet trække en lille havetrailer. Er man mere til mini-SUV’en Ignis eller den nye Swift, kan disse finansieres til en månedlig ydelse fra 1.516,-. Og har man brug for mere plads til familien, starter den månedlige ydelse ved 2.132,- for den populære og rummelige S-Cross og Vitara model.

Nytårsshow i weekenden den 6. – 7. januar

Alle Suzuki forhandlerne står klar til at byde kunder og det nye år velkommen i weekenden den 6. – 7. januar, hvor der også er en lille, men velsmagende nytårsgave til de første besøgende hver dag. Her kan de også kigge nærmere på det nye og brede Suzuki modelprogram, høre mere om den attraktive finansieringskampagne og om de specielle nytårstilbud i Ignis, Swift og Vitara programmet.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start