Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Sportscar Event 2011
Sportscar Event TOP 10 biler 

Sportscar Event 2011

Folkets favoritter: Lamborghini og USA-muskler

Til Sportscar Event kan drengedrømmen blive til virkelighed – at få en tur i en supersportsvogn. Men de to dage på først FDM Jyllandsringen og dernæst FDM Sjællandsringen er jo også et udtryk for, hvilke sportsvogne vi er mest vilde med – og det er ikke Ferrari! Her er Top 10 over publikums favoritter sidste år.

De er der alle de berømte sportsvogne, når Sportscar Event 2011 åbner for gasspjældene, først på FDM Jyllandsringen lørdag den 28. maj og dernæst på FDM Sjællandsringen weekenden efter, søndag den 5. juni. Fra de berømte sportsvognslande Tyskland, Italien og USA holder de i kø: Mercedes-Benz og Porsche, Ferrari og Lamborghini samt Corvette og Dodge.

Sportscar Event er jo begivenheden, hvor private sportsvogns-ejere inviterer til at få et par flyvende omgange i deres biler – et arrangement, hvor overskuddet går til Børnecancerfonden. Sportscar Event er desuden en ”kørende biludstilling”, hvor bilerne ikke bare kan ses holde bomstille, de kan også i den grad høres, og de bevæger sig så dækkene sukker.

Men Sportscar Event er også et udtryk for folkets favorit-bilmærker. Her liner vi sidste års Top 10 op, en liste, der gør det italienske mærke Lamborghini til den store vinder. Og ægte USA-muskler til den overraskende favorit lige i slipvinden. 

Interessant er det, at der slet ikke er en eneste Ferrarier på listen – og det på trods af, at feltet på cirka 40 biler rummer adskillige stejlende hingste, inkl. 430 både åben og lukket og den absolutte, V12’eren 599.

PUBLIKUMS FAVORITTER – TOP 10

 

1.       LAMBORGHINI GALLARDO – 500 hk, 309 km/t: 1.000 kr.

2.       AC COBRA – 430 hk, 275 km/t: 500 kr.

3.       CORVETTE Z06 – 542 hk, 325 km/t: 700 kr.

4.       LAMBORGHINI MURCIÉLAGO LP640 – 640 hk, 340 km/t: 1.400 kr.

5.       OPEL SPEEDSTER TURBO – 200 hk, 240 km/t: 300 kr.

6.       ARIEL ATOM 3 – 300 hk, 314 km/t: 700 kr.

7.       PORSCHE 911 GT3 RS – 415 hk, 310 km/t: 800 kr.

8.       FORD GT ROUSH – 510 hk, 325 km/t: 1.200 kr.

9.       DODGE VIPER V10 – 800 hk, 350 km/t: 1.000 kr.

10.   CORVETTE ZR1 HENNESSEY EDITION - 710 hk, 339 km/t: 1.000 kr.



SPORTSCAR EVENT – FACTS

HVAD:
· Sportscar Event 2011 – en tur i en drømmesportsvogn

HVOR OG HVORNÅR:
· FDM Jyllandsringen: Lørdag, den 28. maj 2011, kl. 9 - 16
· FDM Sjællandsringen: Søndag, den 5. juni 2011, kl. 9 - 16

PRISER:
· Entré: kr. 50. Børn under 12 år og personer med forudbestilling (gavekort) har gratis adgang.
· Priser for ture: Fra 300 kr. for flyvende omgange i en Opel Speedster med turbo, oplevelse i Lamborghini Gallardo koster 1.000 kr., mens braget i en Ford GT koster 1.200 kr. Opdateret liste over biler og priser: se www.sportscarevent.dk · Hele overskuddet fra Sportscar Event går ubeskåret til Børnecancerfonden.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Seneste
Marked
Søg bilmærke