Se video: Karismatisk fødselsar fylder 50
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Se video: Karismatisk fødselsar

Den blev Årets Bil i Danmark i 1969. Og nu kan Ford Capri holde 50-års fødselsdag. Se videoen med en historisk køretur
Mathias B. Høj
03/09-2019 kl. 10:55

Introduktionen af Ford Capri havde store begivenheder at konkurrere med, dengang i 1969. Woodstock re-definerede og skabte musikfestivallerne, men også månelandingen tog overskrifter.

Alligevel husker mange Ford Capri, som også blev Årets Bil i Danmark i 1969, mens salgstallene internationalt set har passeret 1,8 millioner. Capri blev produceret helt frem til 1986.

En ny jubilæumsvideo sætter nu fokus på Capris 50-årsfødselsdag, med en Ford Capri RS2600 i hovedrollen. Den sjældne rallymodel tager på et nostalgisk roadtrip, der strækker sig fra dens fødested til skovområderne nær Eifel-bjergene – hvor bilen blev testkørt inden sin lancering – og videre til racerbanerne i Spa i Belgien og Zandvoort i Holland, hvor berømte Capri-sejre fandt sted.

“Caprien var bilen, der tillod menigmanden at leve drømmen,” udtaler Steve Sutcliffe, journalisten som tager på eventyr i den klassiske Ford-model. “Den fik føreren til at føle sig som en konge bag rattet, hvilket den stadig gør. I sidste ende handlede den om selve den rendyrkede glæde ved at køre noget, der føltes anderledes.”

Den viste Capri i videoen er fra Fords egen historiske bilsamling. Den er udstyret med en V6-motor og tilbagelagde mere end 700 km over seks dages optagelser, der indebar et par omgange på den berømte racerbane i Zandvoort. 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start