Risø bilforskning - Peugeot iOn i forskningsprojekt
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Risø bilforskning

Peugeot iOn indgår i forskningsprojekt på DTU Risø
Peugeot
01/06-2011 kl. 16:00

DTU Risø, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi, har netop fået et nyt værktøj til forskning i intelligente energisystemer: Peugeots 100 % elektriske elbil, iOn.

Peugeot iOn skal indgå i Risøs SYSLAB, hvor der bl.a. udvikles og forskes i intelligent kommunikation og samspil mellem forskellige enheder i el-systemet.

“A drive into the future”

Direktør for DTU Risø, Anders Bjarklev, fremhæver, at DTU er kendt for at have ”state of art” teknologi og at erhvervelsen af Peugeot iOn er ”a drive into the future”. Elbilen peger frem mod fremtiden og vil ifølge Anders Bjarklev gøre bylivet væsentlig mere behageligt.

På DTU Risø skal iOn helt konkret give de studerende mulighed for at se samspillet mellem en elbil og energinettet. Den skal indgå i Risøs SYSLAB, som er en forsknings-platform, der består af enheder som vindmøller, batterier, belastninger og generatorer.

Målet er at gentænke el-systemet, så det bliver produktionen, der styrer forbruget og ikke omvendt. Dette kræver styring af forbruget og oplagring af energi og netop her spiller kommunikationen mellem elbilen og energinettet en stor rolle.

I et intelligent energisystem ville Peugeot iOn kunne fungere som oplagring af el og i stedet for at forbruge energi, ville den kunne bidrage med energi til energinettet.

”Peugeot iOn vil blive en aktiv del af EDISON projektet, og dette samt andre projekter giver os mulighed for frugtbar forskning og grobund for betydningsfulde resultater”, fortæller lederen for Risøs Program for Intelligente Systemer, Anders Troi og fortsætter: ”Det vil få stor betydning for blandt andet standardiseringen af kommunikationen mellem elbilen og energinettet.”

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start