Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra
Prøvet: Svingæderen Supra

Prøvet: Svingæderen Supra

Fantastiske køreegenskaber, som er nemme at bygge videre på

 

Lige siden Supra'ens genkomst, har det på MagaCin været et stort ønske at prøvekøre den. For det er ikke en hvilken som helst bil - det er en entusiastbil, som særligt dedikerede ejere har bygget videre til deciderede fartraketter. Selvom Toyotaen sagtens kunne køres som standard.

For at teste de sportlige køreegenskaber, var testen henlagt til Ring Knutstorp i Sverige, som til dagen var pyntet op med både nye og ældre (godt tunede) Supra'er.

Ældre Toyota Supra'er har en dedikeret fanskare, hvilket ikke mindst skyldes klassikerens mulighed for ”kreative tilbygninger”, som kan give mullighed for voldsomme antal hk.
En dedikeret Supra-ejer var også inviteret til den danske pressetest af Toyota Supra. I sin 25 år gamle Supra havde han opnået en effekt på ikke mindre end 630 hk, så det Thansen'sk store udstødningsrør var faktisk helt på sin plads.

En tur i den kraftige maskine viste acceleration, som man kan forvente med kompressoroptimerede 630 hk. Og kun med fuld udblæsning langs racerbanens langside, for ellers ville det voldsomme moment lave unoder. En voldsom feinschmecker-bil med et soundtrack som får bilfans til at smile dumt.


Og hvorfor er det så interessant hvordan en 25 år gammel Supra kører?
Det er det fordi den nye skulle prøvekøres. Og fordi det netop er en bil, som skal leve op til en stolt arv og et forventningspres af rang. Visse bilkendere kan rynke på næsen og sige, at det jo stort set er en BMW Z4. Og selvom visse designelementer i førerhuset måske leder tankerne mod sydtyskland, er Supra'an andet og mere end dét. Eksempelvis vidste Supra'ens chefdesigner godt, at den skal leve op til en stor arv - især blandt autotunere. Og netop derfor er bilen designet til, at kunne optimeres via eftermarkedet.
Motorrummet er eksempelvis allerede designet efter det og de mange "falske" ind- og udsugninger på bilens sider, kan let gøres ægte, når man har fundet ud af hvad man vil afkøle. Designmæssigt er der lagt op til stor frihed til ombygning. Der er endda pr. design sat plads af til en transmissionskøler. Du kan se mere om det i videoen herunder.




Design og lir
Sit japanske ophave løber Supra på ingen måde fra, hvor søstermodellen BMW Z4 er meget mere stramt og tysk designet. Og så er Supra også med hårdt tag, hvilket giver øget stabilitet.
Designet er rundt og kurvet, hvor kabinen til gengæld er mere kantet og måske ikke så langt fra BMW. Siddepladsen er sportslig klemt, så man sidder godt fast i de sportslige sæder, men hvis man som undertegnede er 1.90 m. høj og skal bære hjelm under kørslen, ja så begrænser det hovedets bevægelighed. Det går simpelt hen mod loftet og nakkestøtter. Men under kørsel er det naturligvis ikke et problem og med kulfiber i midterkonsollen nyder man det gennemført sportlige islæt i kabinen. 


Hvordan kører den så?
Med et prisskilt omkring en million og ti tusinde kroner, er det ikke en bil for alle. Og købere i den prisklasse vil sikkert have råd til at ”bygge videre” på specifikationerne. Men i sit standardtrim står Supra nu også også ualmindelig skarpt. Testkørslen var henlagt til Ring Knutstorp i Sverige for rigtig at kunne teste køreegenskaberne, uden at skulle tage hensyn til andre trafikanter og fodgængere. Og elge. 

Motoren er en 3.0 L sekscylindret rækkemotor med en turbolader, der via Twin Scroll-teknologi eliminerer turbotøven. Ydelsen er på 340 hk og momentet på 500 Nm, mens tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 km/t. Gearkassen er automatisk ottetrins og Supraen nagler 0-100 km/t på 4,3 sekunder. MagaCin har allerede bragt en video om en efterprøvelse af tophastigheden - se den her.

Accelerationen er lækker og imponerende. Med automatgearet kan man naturligvis vælge manuelt at skifte gear ved banekørsel, men bilen gør det glimrende selv. I hvert fald for de som kører den første gang. Og momentet er imponerende, ligesom den lave og brede bil styrer præcist ind i svinget. De fire-stemplede Brembo-bremser er let doserbare og uhyre effektive. Det tog et par sving at vænne sig til, hvor effektive de rent faktisk var. Farten opnået på banens langside får bremserne lynhurtigt formøblet, og Supraen kan med sin hårde affjedring let lægges ind i svinget. Og på vejen ud af svinget doserer baghjultrækket gavmildt vildskab ud i passende doser. For som på moderne og sportslige biler er der masser af højteknologi, som hjælper til at sikre optimal kørsel – og mindske risiko for ulykker. På Ring Knutstorp, som set med danske øjne er meget kuperet, hjalp teknikken til at undgå udskridninger og lignende unoder. Til sammenligning var en medbragt GT86, som trods sine mange år på bagen stadig er forholdsvis sportslig, langt bagefter, og kan slet ikke hamle op med den nye Supra.

Så sagt med andre ord, kører Supra'en afhængighedsskabende. MagaCin håber at kunne teste en Supra gennem længere tid og under danske forhold. For potentialet er der helt sikkert - både i form af køreegenskaber, men også som projekt for biltunere-
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg bilmærke