Peugeot 508 har modtaget første pris - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Peugeot 508 har modtaget første pris

Peugeot 508 tildelt Auto Trophy 2010
Peugeot
10/12-2010 kl. 10:00

Læserne af det tyske magasin Auto Zeitung har netop tildelt Peugeot 508 den prestigefyldte pris, Auto Trophy 2010. Den vandt foran 18 konkurrerende modeller i sin kategori og Peugeot 508 har dermed vundet sin første pris allerede flere måneder inden dens introduktion.

Auto Trophy priserne er blevet uddelt i 23 år og kåringen er gennemført af Auto Zeitungs læsere (oplag på 200.000 eksemplarer), der har stemt i magasinet.

103.848 læsere har afsagt deres stemme i kåringen af 2010-vinderne, hvor der skulle vælges mellem 400 modeller (opdelt i forskellige kategorier), der allerede er på det tyske marked eller bliver lanceret de kommende måneder.

Peugeot 508 vandt på trods af, at den endnu ikke er introduceret, med overbevisende 18,2 % af stemmerne foran 18 konkurrerende modeller i kategorien ”Mellemklasse”.

Jean-Marc Gales, Executive Vice- President Brands for PSA Peugeot Citroën, understregede ved pris- uddelingen:
”Peugeot 508 markerer Peugeots comeback i den højere mellemklasse. Dens stil og karisma kombineret med rendyrket kvalitet og nyeste teknologier illustrerer Peugeots ambitioner for dette segment. Stemmerne fra de mange læsere af Auto Zeitung, endda flere måneder inden dens lancering, giver os god grund til optimisme med hensyn til dens fremtidige kommercielle succes.”

Med Peugeot 508 understreger Peugeot sine ambitioner i segmentet for eksklusive business- og familiebiler. Den bliver markedsført i februar 2011 på det europæiske marked i både Sedan og SW-versioner og vil have et bredt motorprogram lige fra 112 til 204 hk.

508 bliver den første Peugeot-model, der vil kunne fås med e-HDi, som er Peugeots nyeste generation af Stop&Start-teknologi og i 2012 vil den blive udstyret med Peugeots HYbrid4-teknologi, der er verdens første dieselhybrid-teknologi.

Peugeot 508 introduceres på det danske marked i april 2011. Men eftersom interessen for Peugeots nye businessbil har været massiv, er det allerede nu muligt at pre-booke en 508 på Peugeots hjemmeside: www.peugeot.dk. På blot få dage har flere end 20 interesserede kunder pre-booket en 508.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start