Opel Corsa i GSi udgave
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Opel Corsa i GSi udgave

Efter introduktionen af Insignia GSi følger Corsa nu efter med en GSi version, der indeholder mange af komponenterne fra Corsa OPC
Opel Danmark
04/04-2018 kl. 14:53

Corsa OPC er kendt for sine sportslige køreegenskaber og letgenkendelige udvendige design med store luftindtag foran og en hækspoiler over bagruden. Til sommer bliver det muligt at bestille en GSi version af Corsa med samme undervogn og design som Corsa OPC.

Motoren er en 1,4 turbobenzinmotor på 150 hk. Undervognen er hentet direkte fra Corsa OPC, så den er så at sige født med dynamiske køreegenskaber.

Indvendig har Corsa GSi sportssæder, fladbundet GSi rat og gearknop beklædt med læder. Pedalsættet er aluminium. En 7” farveskærm tilpasset Apple CarPlay er standardudstyr. Corsa GSi kan leveres med 18” alufælge og røde bremsekalibre.

Opel forventer en pris omkring 245.000 kr. 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start