Nyt våben mod larmende udstødninger
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nyt våben mod larmende udstødninger

Nummerpladescannere opgraderes med lydmålere
Mathias B. Høj
12/06-2019 kl. 09:46

Når den britiske regering ikke bøvler med Brexit, finder den måder at bekæmpe bilers lidt for customiserede udstødninger på. Et nyt projekt vil de næste måneder forsøge at ramme biler, hvis motorlarm væsentlig overstiger det tilladte. Særligt larm som fremkommer ved at gasse unødigt op.

Systemet fungerer ved at sætte ekstra funktionalitet ind i det overvågningssystem, som i forvejen registrerer nummerpladerne på alle køretøjer, som kører forbi kameraerne. Automatic Number Plate Recognition (ANPR) kaldes systemet, som i øvrigt også findes i Danmark. Systemet skal i dansk henseende i øvrigt ikke forveksles med stærekasserne, som medvirker til at udskrive bøder.

Det britiske ANPR-system udstyres med en slags mikrofoner, som vi antager må være så tilpas retningsbestemte, at de kan afkode hvilket køretøj som larmer mere end det tilladte. Registreringen af lydniveauet sammenholdes med data fra kameraerne, som via nummerpladen kan finde den skyldige og snart bøde-modtagende bilejer. 

Tidligere har overskridelser af grænser for larm beroet på et skøn fra Politiet. I Storbritannien ligger grænsen omkring 90 decibel og biler med standardudstødning skulle derfor ikke være i farezonen.

Om systemet også vil registrere biler med et lidt højstemt stereoanlæg er uvist. 

Hvis forsøget viser sig at være succesfuldt vil det blive rullet ud i resten af Storbritannien. 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start