IBM patenterer computerstyret båthorn
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nyt patent: automatisk båthorn

Fremtidens biler skal nok selv sørge for at styre dythornet. IBM arbejder med algoritme til styring af bilens advarselssignaler
Mathias B. Høj
07/08-2018 kl. 07:53

En fumlegænger eller en flok vildfarne høns ude foran på vejen? Intet problem – din bil har allerede analyseret situationen og akkompagnerer med et passende dyt for at rydde vejen. Helt uden du behøver besvære dig med at skulle trykke midt på rattet.

Dette fremtidscenarie er IBM med til at realisere med et nyligt patent, der forsimplet sagt kan kaldes computerstyring af dythorn. Eller “Adaptive honking”, som IBM selv kalder det.

Naturligvis er det ikke så tåbeligt som det umiddelbart lyder og skal ses som en underfunktion i fremtidens selvkørende biler. For hvis en bil skal være helt selvkørende, skal den naturligvis også selv kunne advare dyr, cyklister og andre individer på eller ved vejen, om farer. Patentet nævner også at systemet skal kunne identificere eksempelvis  motorcyklister, cyklister, fodgængere i forskellige grupper (ældre, børn, motionister, boldspillende osv.) samt dyr i forskellige kategorier. Og hvis nødvendigt, sende et passende lydsignal i passende styrke til dem – eksempelvis ultralyd til dyr. Så lydsignalet tilpasses målgruppen for signalet – hvis man skal sige det lidt markedsføring'sk.

Patentet melder ikke noget om en “Håndværkerbil-mode”, hvor tilfældigt udvalgte hunkøn med et foruddefineret, fordelagtigt udseende afstedkommer et kælent lydsignal. Men mon ikke det til den tid kan downloades i app-storen?

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start