Ny Toyota Yaris - Endelige model af den nye Yaris
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny Toyota Yaris

Sådan bliver den nye Toyota Yaris
Toyota
19/07-2011 kl. 22:30

Den vokser i længden, skrumper i højden og kører længere på literen. Læg dertil en kabine med materialer af særlig høj kvalitet og et helt nyt multimedie-system med mulighed for adgang til internettet. Så har du den nye tredje generation Toyota Yaris, der med et skarpere design, en øget rummelighed og en forbedret brændstoføkonomi markerer sig blandt de bedste i sin klasse. Toyota har netop afsløret flere detaljer om den kommende Yaris. Det skete på den japanske bilproducents fabrik i Valenciennes i Nordfrankrig, hvor både den nuværende og kommende tredje generation Yaris bliver produceret.

Det var samtidig første gang, at den endelige model af den nye Yaris blev vist frem for offentligheden. Bilen har i den grad fået vokseværk. Faktisk måler den nye Yaris 10 centimeter ekstra i længden i forhold til den nuværende model. De fleste af de ekstra centimeter er lagt til akselafstanden – afstanden mellem forhjul og baghjul.

Derudover er kabinen også vokset 3 centimeter i bredden. Til sammen giver det en af de mest rummelige kabiner i den næstmindste bilklasse.

Bagagerummet nyder også godt af vokseværket. Der er således nu plads til hele 286 liter, og hvis man lægger bagsæderne ned, tredobles rummeligheden næsten til 768 liter. Årets bil i Europa Toyota Yaris blev i 2000 kåret til årets bil i Europa, og den kommende, nye generation følger op på alle de værdier, der i flere år har gjort Yaris til et af de mest attraktive køb i småbilsklassen.

Udover et dristigere og mere dynamisk og elegant ydre design emmer kabinen også af høj kvalitet med de bedste materialer og en intuitiv indretning. Det lækre soft-touch instrumentpanel er i samme klasse, som det man ser i større og væsentligt dyrere biler, og det digitale speedometer centreret i midten af kabinen er afløst af et rundt, placeret direkte foran føreren.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start