Ny PEUGEOT 508 – et overbevisende statement
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny Peugeot 508

Den nye PEUGEOT 508 ændrer alt. Dens opbygning er mere kompakt og højden er reduceret. Det udvendige design er skarpere og mere robust, mens bilens spektakulære interiør inkluderer en udvikling af det ikoniske PEUGEOT i-Cockpit. Dens vejgreb, nye motorer, de utallige teknologiske features, men også det kvalitetsmæssige kvantespring betyder, at den nye PEUGEOT 508 hæver barren i D-segmentet og understøtter mærkets upmarket strategi.
Peugeot Danmark
22/02-2018 kl. 11:13

D-segmentet har været stagneret på det europæiske marked gennem de sidste fire år efter mere end et årti med fald. Det er under pres fra nye kundepræferencer og designs, især fra SUV-modellerne, og derfor skal en model i D-segmentet skille sig ud og have en mere iøjnefaldende personlighed.

Det var med udgangspunkt i denne baggrund, at designerne bag den nye PEUGEOT 508 erklærede deres mål: at bevæge sig væk fra den konventionelle 4-dørs sedan form og hen imod en 5-dørs fastback coupé.

”Designet på den nye PEUGEOT 508 fuldender et komplet moderniseret modelprogram. Den har designelementer fra de seneste konceptbiler PEUGEOT Exalt og PEUGEOT Instinct. Faktisk er den nye PEUGEOT i-Cockpit i den nye 508 taget direkte fra Exalt konceptbilen,” fortæller Gilles Vidal, PEUGEOT Director of Design.

Den nye 508 har en energisk og ekspressiv fremtoning. Den er blevet lavere – er nu knap 1.40 m høj og de aerodynamiske linjer minder om coupé stilen.

Fronten med den skakternede kølergrill har en aggressiv attitude, der understreges af de lodrette Full LED forlygter, som er inspireret af konceptbilen PEUGEOT Instinct. Løve-logoet er placeret i kølergrillen og 508-logoet lige ovenover på motorhjelmen, hvilket er en hyldest til de roste forgængere, PEUGEOT 504 og 504 coupé.

Den lodrette motorhjelm er sænket så meget som muligt for at understrege det dynamiske udseende, og der er arbejdet med bilen hele vejen rundt for at gøre den attraktiv fra alle vinkler. Taglinjen er lav og elegant, mens de rammeløse døre bidrager til en uspoleret, glat profil, hvor mellemrum og samlinger er reducerede. Hjulene er som skræddersyede til hjulkasserne og tagantennen er fjernet – alt sammen for at bidrage til æstetisk appeal og en oplevelse af kvalitet.

Bagenden er, som på mærkets nyeste modeller, karakteriseret af et sort vandret bånd med integrerede baglygter. På den nye PEUGEOT 508 er baglygterne tredimensionelle Full LED lygter, der er direkte inspireret af seneste konceptbiler og først set på konceptbilen Quartz. Disse baglygter er tændt nat og dag med tilpasset lysstyrke, hvilket gør de tre løveklør synlige konstant.

Ny generation af PEUGEOT i-Cockpit

Når man sætter sig ind i den nye PEUGEOT 508, bliver øjet automatisk draget mod det gennemførte instrumentpanel og den nyeste version af PEUGEOT i-Cockpit. Det består af et kompakt rat, en stor 10” HD kapacitiv touchskærm og et 12.3” high-res digitalt head-up display, der har mulighed for seks forskellige indstillinger. Den centrale touchskærm er perfekt integreret i instrumentbordet i samme højde som head-up displayet. På indstigningsniveauet er den kapacitive touchskærm 8”, mens den er 10” og i HD fra Allure-niveau. Touchskærmen er akkompagneret af 7 toggle switches, der giver direkte adgang til essentielle funktioner som radio, aircondition, navigation, indstillinger, telefon og apps.

Herudover er der mulighed for at tilvælge i-Cockpit Amplify. Man kan vælge mellem ”Boost” eller ”Relax”, som indbefatter lyssætningen i kabinen samt farven på skærmen, særlig musikindstillinger, massage og ikke mindst valg af køreindstillinger (ECO/Sport/Normal) samt kontrol af de elektronisk styrede støddæmpere.

En intens køreoplevelse

Når det gælder køreglæde er den nye PEUGEOT 508 tro mod sit DNA. Den nyder godt af mærkets know-how og den ekspertise, der er forfinet gennem mange år:

– Brug af EMP2 platformen sikrer både dynamiske kvaliteter og en gennemsnitlig vægtreduktion på 70 kg, hvilket har en positiv effekt på brændstoføkonomi og performance.

– Introduktionen af en ny svejseteknik inklusiv brug af 24 m karrosserilim, som giver øget stivhed i karrosseriet og garanterer længere holdbarhed

– Undervogn med aktiv elektronisk dæmpning (standard på GT og alle benzinversioner).

– Særlige indstillinger for kørekomfort

– Ny 8—trins automatisk gearkasse EAT8 med one-touch betjening

High-end komfort og førsteklasses kvalitet

Den nye PEUGEOT 508 er en invitation til at rejse på første klasse. Valget og kvaliteterne af materialerne samt det fokus, der har været på at opnå den rette finish, svøber passagerne i bløde, moderne og raffinerede omgivelser. Førersædet (og passagersæderne fra Allure Business niveau) er blåstemplet med AGR (Aktion für Gesunder Rücken) mærkningen, der belønner både ergonomi samt indstillingsmuligheder (længde, rygposition og lændestøtte). Forsæderne kan desuden som option fås med et multipunkt-massage system med otte pneumatiske kamre og fem forskellige massageprogrammer.

Der er rigeligt med opbevaringsplads – op til 32 liter, som er spredt rundt i passagerkabinen, ligesom der er fire USB indgange fra Allure niveau, jack stick i armlænet og to 12v stikkontakter. Det store panoramasoltag giver mulighed for et stor lysindfald, og valget af premium audio system er endnu en gang faldet på Focal.

En bred vifte af udstyr og køreassistentsystemer

Den nye PEUGEOT 508 tilbyder en bred vifte af nyeste generation af køreassistentsystemer, som især lever op til EuroNCAPs kriterier, som er stadig mere krævende.

– Night Vision system, det første i segmentet

– Nyeste generation af automatisk nødbremse (opdager fodgængere og cykler både nat og dag ved op til 140 km/t)

– Vejbaneassistent

– Træthedsgenkendelse

– Automatisk fjernlys

– Udvidet skiltegenkendelse (Stop, forbudt adgang etc.)

– Adaptiv Cruise Control med Stop&Go funktion (med EAT8)

– Active Blind Spot Assist

Det originale Night Vision system bruger infrarød kamera og opdager levende væsner foran bilen om natten eller ved dårligt sigte. Det virker inden for en afstand af 200-250 m uden for forlygternes lys og viser omridset af det infrarøde billede i det digitale display i førerens synsfelt.

Ved kørsel i byen kan føreren nyde godt af Visiopark 2 (360 graders kamera) og den seneste generation af Full Park Assist, som i versioner med EAT8 har Flankguard funktion.

Effektivitet og højtydende performance

Uanset om det gælder bilens opbygning, optimeringen af dimensionerne, vægtreduktion, aerodynamik eller drivlinje, er alle valg truffet med henblik på at reducere C02 emissionerne til det lavest mulige niveau.

Motorprogrammet i den nye PEUGEOT 508 består af den nyeste generation af Euro 6.c PureTech og BlueHDi motorer (med udvidet SCR teknologi).

Der er to nye benzinmotorer, som er baseret på 1.6 L PureTech motoren: PureTech 180 hk S&S EAT8 og PureTech 225 hk S&s EAT8 (GT version).

Dieselprogrammet består af fire BlueHDi-motorer baseret på henholdsvis 1.5 L og 2.0 L: BlueHDi 130 hk S&S med 6-trins manuel gearkasse (den eneste motor med manuel gearkasse), BlueHDi 130 hk S&S EAT8, BlueHDi 160 hk S&S EAT8 og BlueHDi 180 S&S 180 hk EAT8.

I efteråret 2019 introduceres en benzin plug-in hybrid drivlinje.

Dimensioner

Med en længde på 4,74 m er den nye PEUGEOT 508 en af de mest kompakte sedaner i segmentet. Den er 8 cm kortere end forgængeren og har en akselafstand på 2,79 m, hvilket giver et optimalt forhold mellem længde og akselafstand. For- og bagudhæng er forkortede for at gøre profilen mere dynamisk og køreegenskaberne endnu mere agile.

De rammeløse døre bidrager til den reducerede højde på 1,40 cm (6 cm mindre end forgængeren) og det giver ikke alene en slank profil, men sikrer også en overbevisende aerodynamik (Cx på 0,26 og SCx på 0,57 m2).

Bagagerummet har en volumen på 487 liter og er udstyret med håndfri bagklap, der sikrer en nem adgang til bagagerummet. Med bænksædet foldet ned, opnås en volumen på 1.537 liter.

Den nye PEUGEOT 508 er produceret på Mulhouse fabrikken i Frankrig og fabrikkerne i Trémery og Douvrin leverer motorerne. Den har verdenspremiere på Genève Motor Show i marts 2018 og bliver lanceret til september 2018.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start