Racerbane: Ny motorbane - DKs største motorsportsanlæg
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ny motorbane i Danmark

Planer om etablering af Danmarks største motorsportsanlæg
Roskilde Racing Center
12/09-2012 kl. 14:00

Planer om etablering af Danmarks største motorsportsanlæg – Danmarksringen på Lolland.

En gruppe af motorsportsinteresserede, heriblandt Jan Magnussen, arbejder på at etablere Danmarks største motorsportsanlæg nær Rødbyhavn på Lolland.

Motorsportsanlægget tænkes anlagt på niveau med flere af de større europæiske motorsportsanlæg, med en samlet banelængde på minimum 4.000 meter samt servicefaciliteter. Anlægget vil derfor kunne afholde nationale og internationale motorsportsbegivenheder.

Det er planen, at der omkring samme lokalitet skal samles flere motorsportsaktiviteter. Herunder håber vi, at Rødby Gokartbane, der nedlægges ved anlægget af Femernforbindelsen, kan indgå som en del af projektet.

”Vi ser en unik mulighed for at anlægge det motorsportsanlæg i international klasse, som Danmark mangler. Lokaliteten er perfekt, også i forhold til det store tyske opland, som kommer når den faste forbindelse åbner, siger Michael Bengtsen”…

Udover at være et væsentligt element i forhold til udviklingen af motorsporten i Danmark, forventes motorsportsanlægget at kunne bidrage til at fremme erhvervsudviklingen i Lolland Kommune.

Udviklingen og etablering af et anlæg i den størrelse er et omfattende projekt og vil derfor strække sig over en årrække. Det forventes etableret i takt med, at Femern A/S rømmer arealerne i forbindelse med færdiggørelsen af forbindelsen til Tyskland. Anlægsarbejderne kan derfor tidligst ske efter 2020. Initiativtagerne er i tæt dialog med Lolland Kommune og Femern A/S om planerne.

Bag planerne om etablering af Danmarksringen står bl. a. Racerkører og Le Mans vinder Jan Magnussen samt Preben Damm Christiansen og Michael Bengtsen der i sin tid medvirkede ved etableringen Roskilde Racing Center.

Del med en ven

0 personer snakker om “Ny motorbane i Danmark

  1. Sæt rigelig af penge til side, således at emsige støj generede naboer kan blive ekspropieret samtidig med byggeriet, ellers er projektet dødsdømt på forhånd ligesom alle andre motorbaner i DK.

  2. Rigtig godt med sådan et projekt – men, desværre, desværre, desværre, så har jeg svært ved at se mulighederne for at sådan et anlæg kan blive etableret i Danmark.

Skriv et svar

Giver børn en ny start