Nu kan ældre lettere beholde kørekortet

Folketinget har vedtaget at afskaffe gyldighedsregler for kørekort for ældre
Anslået læsetid: 0 Minutter

Ældre over 75 år har hidtil skullet forny deres kørekort ved egen læge, hvert tredie år. Men nu har Folketinget vedtaget at sidestille gyldighedsreglerne for kørekort, for borgere over 75 år, med resten af befolkningen. Reglerne gælder for såkaldte Gruppe 1 køretøjer. Det vil sige almindelige biler med og uden stort påhængskøretøj, knallerter og motorcykler.

Begrundelsen for ændringen er, iflg. ft.dk, at:

Baggrunden for lovforslaget er, at der ikke er fundet evidens for, at de gældende regler om den øvre aldersgrænse på 75 år har en gavnlig effekt for trafiksikkerheden. Med lovforslaget gøres det således nemmere for ældre personer i Danmark at have kørekort, uden at der bliver gået på kompromis med trafiksikkerheden.”

Lægen er dog stadig forpligtet til at reagere, hvis han/hun opdager noget, der vil gøre en ældre medborger til en farlig trafikant.

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

Skriv et svar