Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Mere kraft i MINI John Cooper Works Clubman
Mere kraft i MINI John Cooper Works Clubman
Mere kraft i MINI John Cooper Works Clubman
Mere kraft i MINI John Cooper Works Clubman
Mere kraft i MINI John Cooper Works Clubman
Mere kraft i MINI John Cooper Works Clubman
Mere kraft i MINI John Cooper Works Clubman
Mere kraft i MINI John Cooper Works Clubman
Mere kraft i MINI John Cooper Works Clubman

Mere kraft i MINI John Cooper Works Clubman

Gennem MINI’s 60 år lange historie er der nogen modeller, som altid har appelleret lidt ekstra til de køreglade MINI fans. Fælles for dem alle er, at de bærer betegnelsen «John Cooper Works». Nu opgraderes porteføljen med MINI John Cooper Works Clubman og MINI John Cooper Works Countryman. Modellerne har udprægede sportslige egenskaber og hele 306 hk under hjelmen.

 
Gennem motorsportslegenden John Cooper, fandt MINI tidligt vejen til racerbanen, og dette med stor succes. De mest sportslige MINI’er bærer fortsat legendens navn gennem modelbetegnelsen «John Cooper Works» (JCW). Nu venter der så et nyt kapitel.


Mere kraft og teknik
Der ligger en ny firecylindret motor på to liter under motorhjelmen i begge de nye modeller. Sammenlignet med de andre JCW-modeller, er effekten øget med 75 hk og 100 Nm. Det giver en imponerende effekt på 306 hk og 450 Nm mellem 1750-4500 o/min. I kombination med den nye 8-trins automatgearkasse og ALL4-firehjulstræk med differentiale på forakslen, foregår accelerationen fra 0-100 km/t på henholdsvis 4,9 sekunder for MINI John Cooper Works Clubman og 5,1 sekunder for MINI John Cooper Works Countryman. Dette er henholdsvis 1,4 og 1,5 sekunder hurtigere på den berømte sprintdistance.

Chassis, støddæmpere, bremsesystem, udstødningssystem (med benzinpartikelfilter) og firehjulstræk er ligeledes opgraderet for at sikre maksimal underholdning bag rattet og sikkerhed på vejen.


Karakteristiske detaljer
Både eksteriøret og interiøret i de to opgraderede JCW-modeller har fået nye og karakteristiske træk. To af de mest synlige detaljer er de nye LED-forlygter med Matrix-funktion og LED-baglygter med Union Jack som lyssignatur. Det sportslige interiør ses på sportssæderne med integrerede nakkestøtter, antracit loftsbeklædning samt en række sportslige detaljer på rattet og gearstangen.


Familietræf til sommer
Produktionen af den nye MINI John Cooper Works Clubman og MINI John Cooper Works Countryman starter i juli. Priserne er endnu ikke på plads, men det forventes, at de danske MINI forhandlere vil åbne for bestillinger i juni måned. Med det bliver MINI John Cooper Works-familien komplet igen. De to andre versioner, MINI John Cooper Works 3-dørs samt MINI John Cooper Works Cabrio, blev opdateret tidligere i år. Til forskel fra sine større søskende har disse modeller forhjulstræk og en motoreffekt på 231 hk.


Mere i vente
De to nye JCW-modeller er bare nogle af nyhederne, som MINI byder på i nær fremtid. Senere i år præsenteres den første helelektriske MINI med modelnavnet MINI Cooper SE. Næste år kommer raketten MINI John Cooper Works GP, som bliver den vildeste MINI nogensinde.a
Kommentarer
Relateret
Marked
Søg bilmærke