Melodramatiske Mercedes - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Melodramatiske Mercedes

Sådan afslører man en bil, vel at mærke uden at afsløre den.
Johannes Nipper
11/01-2010 kl. 22:00

Der er drillerier i luften på NAIAS (North American International Auto Show) i Detroit, her har Mercedes afsløret en skulptur af en tildækket bil… Bilen får vi først at se senere på året.

Modellen under lagenet, i skulpturen, er den nye CLS, og det er, trods de begrænsede, informationer ganske spændende. Fronten afslører slægtskabet til den i 2009 præsenterede SLS-AMG, med en meget bred gril og stor, næsten oversized, Mercedes-stjerne i midten.

Ellers går spekulationerne på at bilen vil have en del, især designmæssige, detaljer tilfælles med den nye E-klasse.

I forbindelse med afsløringen blev det oplyst at Mercedes fremover vil lade sig inspirere af 30'ernes bildesigns, og dermed lægge stilen mere om til retro.

Vi glæder os til at se hvad det sølvfarvede lagen gemmer på, og applauderer Mercedes for det friske tiltag. I en verden af informationsstrømme, online leksika og minut for minut opdateringer på alt – er det rart med lidt mystik. 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start