MC-udstilling 2019: endnu bedre og større
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MC-udstilling 2019 bliver endnu bedre

Masser af spændende nyheder og bedre forhold under udstillingen
Webmaster
09/01-2019 kl. 15:30

Vanen tro varmer MC udstillingen op til endnu en motorcykelsæson, selvom vejrguderne har en tendens til at ville bibeholde vinteren. Det kan de gøre som de vil – på MC udstillingen er der både varmekanoner og fadøl, så hvert vejr kan tackles.

Udstillingen giver et godt indblik i hvad der rører sig i motorcykelverdenen og hvilke maskiner og tendenser vi kan forvente at se mere af. Men også masser af fede, gamle klassikere, samt udstyr og gadgets. Ligesom sidste år vil mange sikkert også bruge udstillingen som mulighed for hilse på bekendte og ønske god sæson.

Rammerne for MC udstillingen 2019 i Lokomotivværkstedet er overordnet set de samme som sidste år – og så alligevel ikke. For der er sket en række forbedringer. I år bliver der mulighed for garderobe, så den regnvåde jakke er til at slippe af med under besøget.

Og der er skidegode nyheder om toiletforholdene – de er nemlig blevet væsentlig bedre. En nylig ombygning i Lokomotivværkstedet har ført til flere og nyere toiletfaciliteter.

MagaCin vil i den kommende tid løbende bringe nyheder om udstillingen og de konkurrencer der vil finde sted.

Billetter kan købes her.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start