Svar fra Ministeriet: Regeringens holdning til fartkontrol
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Hvor meget vil Regeringen øge fartkontrollen?

Kan vi forvente flere stærekasser og fotovogne, ud over strækningskontrol på Øresund og Storebælt? MagaCin spurgte Transportministeren
Mathias B. Høj
11/10-2019 kl. 09:24

Med den nye Socialdemokratiske regering er det bestemt ikke urealistisk at antallet og typen af fartkontroller vil blive både øget – og at der vil komme flere af slagsen. Så meget står efterhånden klart. MagaCin har siden dag ét forsøgt at få klarlagt den nye Regerings holdning og tiltag på området, men det har ikke været så konkret, at det var værd at bringe.

Med de seneste dages varsler om strækningskontrol på Øresund- og Storebælt, var det nærliggende at høre Transporministeren om det blot var ét tiltag ud af mange. Transportministeriet har svaret tilbage pr. mail.

MagaCin: Kan I oplyse hvad den nuværende Regerings planer er i forhold til fartkontrol?

Transportministeriet: “Regeringen har stor fokus på færdselssikkerheden, herunder at få flere til at overholde hastighedsgrænserne, da høje hastigheder, der ikke er tilpasset forholdene, øger risikoen for ulykker. I den sammenhæng er automatisk trafikkontrol (ATK) et vigtigt redskab. Tidligere erfaringer viser, at kombinationen af forskellige typer hastighedskontrol – punkt-ATK, stræknings-ATK, mobil ATK (fotovogne) samt politiets manuelle målinger – har den største effekt på trafiksikkerheden og sikrer, at flere overholder af hastighedsgrænserne.


Der er et igangværende pilotprojekt med 20 stationære punkt-ATK standere på 11 vejstrækninger. Vejdirektoratet er ansvarlig for projektet og vil foretage en foreløbig evaluering af pilotprojektet ultimo 2019 og en endelig evaluering i ultimo 2021.”

MagaCin: Den forrige Regering fik opsat fastmonterede stærekasser på udvalgte strækninger. Vil den nuværende Regering opsætte flere, lade det blive på nuværende niveau eller ændre i typen af fartkontroller?

Transportministeriet: “Stræknings-ATK er en teknologi, der ikke tidligere har været benyttet i Danmark. Stræknings-ATK er især egnet på steder, hvor der er længere strækninger uden for mange sideveje og afkørsler, ligesom det særligt er egnet på broer og tunneller og andre lignende afgrænsede strækninger uden sideveje eller afkørsler, hvor det er afgørende for trafiksikkerheden at hastighedsgrænserne overholdes, og hvor det samtidig er besværligt at håndtere andre former for hastighedskontrol (som eksempelvis fotovogne).

 

Vejdirektoratets seneste hastighedsmåling ved Øresundstunnelens indgang viste, at ca. 85 % af trafikanterne kørte over 90 km i timen, som er hastighedsgrænsen i tunnelen, mens ca. 50 % af bilisterne overskred hastighedsbegrænsningen på 110 km i timen på Storebæltsforbindelsen lige vest for Vestbroen.

 

I lyset heraf er der derfor tidligere på ugen igangsat et projekt med opsætning af stræknings-ATK i Øresundstunnelen og på Storebæltsforbindelsen.”

Så…kommer der mere fartkontrol??

Svaret fra Transportministeriet er ikke krystalklart, men det er værd at hæfte sig ved, at det i hvert fald ikke afvises. Strækningskontrol på Øresund og Storebælt er så godt som sikker, men det nævnes også, at erfaringer viser, at den bedste effekt fås ved en blanding af Punkt-ATK, Stræknings-ATK og fotovogne. Der henvises dog ikke til hvilke erfaringer der er tale om.

Sammenholder man ovenstående med Regeringens stålsatte fokus på mere overvågning af borgerne, er det svært at se hvad der skulle afholde en Regering, som er mere kritisk indstillet over for privatbilisme og motorcykler, fra at indføre mere kontrol. Af både den ene og anden art.

MagaCin følger udviklingen.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start