Her er Citroens nye, store SUV

Ekstra meget fokus på komfort i Citroen C5 Aircross
Anslået læsetid: 1 Minutter

De praktiske og måske lidt kedelige MPV'er får hård konkurrence at SUV'erne. Store og praktisk indrettede biler med frihøjde til lidt terræn. Citroen er som andre producenter opmærksomme på trenden og har præsenteret deres nye C5 Aircross – i øvrigt mindre end et år efter de præsenterede den mindre C3 Aircross.

Og ligesom med C3 er komfort prioriteret højt for den nye Aircross. Den er udstyret med det nye affjedringssystem Progressive Hydraulic Cushions, samt nyudviklede sæder som med ekstra meget komfort skulle gøre det ekstra svært at forlade bilen igen. Der er også mulighed for massage i stolen med otte pneumatiske lommer i i sæderyggen.

Bagtil kan tre individuelle bagsæder justere ryghældning, skubbes frem og tilbage og foldes ned, så der kommer med mere bagageplads.

Rent fysisk bliver den nye Aircross 4,5 m. lang, 1,84 m. bred og 1,67 m. høj med en bagagerumskapacitet på 580  L (720 L med bagsæderne nede). Den fås med en sekstrins manuel eller ottetrins automatisk gearkasse og flg. Euro 6.2 motorer:

– To benzin versioner: PureTech 130 S&S 6-sp manual og PureTech 180 S&S EAT8,

– Tre diesel versioner: BlueHDi 130 6-sp manual, BlueHDi 130 S&S EAT8 og BlueHDi 180 S&S EAT8.

C5 Aircross lanceres sidst på året og kommer som plug-in hybrid i 2019.

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

Skriv et svar