Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
HD i overraskende partnerskab
HD i overraskende partnerskab
HD i overraskende partnerskab
HD i overraskende partnerskab

HD i overraskende partnerskab

Partnerskab med højtydende racerteam

 
Hvis du tilhører den type motorcyklist, som hader lydsvage elmotorer og kun rigtig respekterer store V-motorer af amerikansk fabrikat - ja så er det nu du skal spytte kaffen ud over din computerskærm i ren overraskelse og raseri. For nu har hæderkronede Harley-Davidson indgået en sponsoraftale med et racerteam. Et elektrisk funderet racerteam, tilmed!

For nu går Harley-Davidson ind i Formel E motorsport og har indgået et flerårigt partnerskab med Envision Virgin Racing, der p.t. ligger nr. 2 i teamkonkurrencen i Formel E serien – verdens første fuldblods elektriske motorløbsserie. Det let genkendelige logo fra Harley-Davidson er blevet klistret på de højtydende racerbiler og skal på den måde være med til at få forbrugerne til også at forbinde motorcykelmærket med moderne, elektrisk eldrift. Det nye partnerskab sker parallelt med Harley-Davidson’s lancering af den nye elektriske LiveWire motorcykel, hvor der i sidste uge blev åbnet for forudbestilling i Danmark.

Næste løb i serien er på lørdag den 27. april i Paris, hvor Harley-Davidson for første gang er med på Formel E racerne som officiel partner.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Seneste
Marked
Søg bilmærke