Sådan opbevarer du dine sommerdæk korrekt
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Guide: opbevar dine sommerdæk korrekt

Skal sommerdækkene i garagen vinteren over, stiller det visse krav til dine garage. Og du skal selvfølgelig allerførst sikre dig, at sommerdækkene kan klare en sæson mere.
Mathias B. Høj
26/10-2017 kl. 10:22

Hvordan opbevarer du dine sommerdæk korrekt, så du ikke skal starte foråret med at smide dem ud? Eller skal de ud allerede nu, så de ikke fylder unødigt? Vi har samlet lidt gode råd:

1. Garagen skal være kølig, tør og mørk.

2. Temperaturen skal være omkring 15 grader. Ved + 25 grader eller 0 grader forandrer gummiets egenskaber sig. Det forkorter dækkets levetid. 

3. Ingen kemikalier og opløsningsmidler i rummet. Ingen el-motorer og el-apparater, der kan afgive gnister eller strømudladninger. Dækket må ikke komme i berøring med olie eller fedt.

4. Dæk med fælge skal hænges op eller stables liggende.

5. Dæk uden fælge skal stå op og må ikke hænge eller stables. 

Dine dæk skal ud, hvis:

1. Mønsterdybden er under 1,6 mm.

2. De er slidt uregelmæssigt – og det ikke er nok at krydsskifte dem.

3. Der er skæreskader, udrivninger, revner eller buler på dæksiden.

4. De har skader efter stød eller kørsel på ujævne veje.

5. Sten eller andre skarpe genstande har sat sig fat i dækket.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start