Frederiksberg Forsyning: først i verden med V2G flåde
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Frederiksberg Forsyning: første V2G flåde i verden

Danmark kommer nu på verdenskortet som de første med en virksomhed, der har valgt at benytte en flåde af elbiler med V2G (bil-til-elnet) ladere, der kan hjælpe med at stabilisere elnettet ved spidsbelastninger m.m.
Nissan Nordic Danmark
02/09-2016 kl. 18:00

Frederiksberg Forsyning er nu klar med en flåde på 10 Nissan e-NV200, som deres medarbejdere skal benytte i det daglige arbejde med at drive og vedligeholde forsyningsnettet på Frederiksberg. Og når bilerne ikke er i brug, indgår de som mobil energikilde, der henholdsvis aftager og afgiver el til Energinet Danmark efter behov.

Elbiler er en vigtig spiller i øget brug af vedvarende energi.

I Danmark er opbevaring en af de største udfordringer ved brug af vedvarende energi. Derfor er elbiler også her en vigtig spiller, når puslespillet med nedsættelse af CO2 skal gå op. Og nu ser vi et skridt i denne retning med den første kommercielle flåde af elbiler, der benytter V2G teknologi hos en dansk virksomhed. Med andre ord er vi nu ude over testfasen under universitetsmiljøets beskyttende vinger og fuldt flyvefærdige på vej ud i den kommercielle hverdag.

Stabilisering af elnettet

V2G standard løsningen, der er valgt hos Frederiksberg Forsyning, er et resultat af et samarbejde mellem Nissan som verdens største leverandør af elbiler, ENEL – leverandør af V2G ladestandere samt Nuvve, der har udviklet softwaren til kommunikation med Energinet Danmark. Sidstnævnte vil her i opstartsfasen også bidrage med særskilte målinger og videreudvikling af systemopsætning.

Virksomheder kan tjene penge på deres bilflåde

Udover at bidrage til øget brug af vedvarende energi, tjener virksomhederne penge på at stille deres biler til rådighed, når de alligevel holder stille, som bufferlager for (vedvarende) energi til Energinet Danmark.

Batterigarantien påvirkes ikke af V2G

Nissans fem til otte-årige batterigaranti (afhængig af model) er stadig  gældende, selvom V2G ladere anvendes. Samtidig kan brugeren til enhver tid bestemme, hvornår bilen skal være fuldt opladt til brug. Der er dermed udelukkende tale om fordele for virksomhederne, som stiller deres elbil til rådighed for elnettet.

Yderligere info


V2G er en forkortelse af Vehicle-toGrid – på dansk: bil-til(=opkoblet)-elnet

Om Enel

Enel er en multinational elforsyningsvirksomhed og en ledende spiller i verdens energi- og gasmarkeder. Enel Group opererer i over 30 lande på tværs af fem kontinenter, producerer energi gennem et elnet med en kapacitet på 87 GW og distribuerer elektricitet samt gas gennem et netværk på omtrent 1,9 million kilometer. Enel den største kundebase blandt sine europæiske konkurrenter med over 61 million virksomheder og husholdninger over hele verden. Enel er den største energikoncern i Europa, når det kommer til markedskapitalisering og figurerer blandt Europas ledende energivirksomheder i forhold installeret kapacitet og reporteret EBITDA.

Om Frederiksberg Forsyning A/S

Frederiksberg vedligeholder ledningsnettet, rådgiver, informerer og løser tekniske problemer for deres kunder. De installerer måleapparater, godkender installationer og udsteder regninger. Hos Frederiksberg Forsyning har de 200 ansatte, og den administrerende direktør er Søren Krøigaard. Frederiksberg Forsyning er det fælles brand for de 10 selskaber, der udgør Frederiksberg Energi, som er ejet af Frederiksberg Kommune.

Om Nuvve

Nuvve Corp. er en virksomhed med hovedsæde i San Diego. Deres mission er at sænke prisen på at eje elektriske køretøjer og samtidig støtte integrationen af vedvarende energikilder såsom vind- og solenergi. Deres Grid Integrated Vehicle platform GIVe™ transformerer elektriske køretøjer til aktiver for elnettet under opladning, samtidig med at garantere det forventede opladningsniveau, når bilens ejer skal bruge sin bil. På den måde kan tusinder af elbiler sammenkobles til et virtuelt elkraftværk ved at benytte GIVe-platformen, og det muliggør samtidig, at Nuvve kan tage del i energimarkedet med en energikapacitet, der er sammenlignelig med traditionelle generatorer. GIVe-platformen er baseret på bil-til-elnet eller V2G og tilgodeser offentlige institutioner, virksomheder og husholdninger ved at reducere udgifter til den elektriske infrastruktur og samtidig reducere CO2-udslip.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start