Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Focus med klatregear
Focus med klatregear
Focus med klatregear
Focus med klatregear
Focus med klatregear
Focus med klatregear
Focus med klatregear

Focus med klatregear

Udstyrsvariant til knap så asfalterede veje

 
Hvis en ny bil ikke har lidt forstærkede skærmkanter, metalliske underskærme foran, bagtil og i siderne og et par millimeter ekstra frihøjde, har den ikke så gode salgschancer. Crossover-klientellet tør ingen producent ignorere - og heller ikke Ford. Derfor kommer den nye Focus også i en Active-version, med typiske crossover-kendetegn.

Focus Active fås både som 5-dørs og stationcar og kommer med en anden styling, hævet frihøjde og et chassis til en aktiv livsstil. Førerhøjden er også hævet for bedre overblik.

Den aktive livsstil, som Europas voksende antal SUV- og crossover-kunder hælder til, understøttes yderligere med tilføjelsen af særlige Slippery- og Trail-køreindstillinger, mens tagbøjler til fastgørelse af eksempelvis cykelstativer følger med som standardudstyr.

Focus Active fås med Fords 1,0- og 1,5-liters EcoBoost-benzinmotor med op til 182 hk, samt Fords 1,5- og 2,0-liters EcoBlue-dieselmotor med op til 150 hk. Begge motorer fås med 6-trins manuelt gear eller 8-trins automatgear.


Crossover-egenskaber
Focus Actives offroad-egnede chassis, der kommer som standardudstyr i både 5-dørs- og stationcar-varianten, består af uafhængig bagfjedring (SLA), unikke fjedre, støddæmpere og krængningsstabilisatorer samt frihøjde, der er hævet 30 mm foran og 34 mm bagtil, sammenlignet med den almindelige Focus. SLA-affjedringen optimerer komfort og respons og har en isoleret underramme, som yder blød balance ved bump i vejen.

Bilens 17” alufælge er udstyret med højprofilerede 215/55 R17-dæk, mens den også fås med 18” alufælge med 215/50 R18-dæk. Ud over de valgbare standardkøreindstillinger, som dækker over en normal, en sportsinspireret og en økonomibesparende indstilling, introducerer Focus Active også:
- Slippery Mode, som justerer det elektroniske stabilitetsystem (ESC) og traction control-indstillingerne for bedre greb på vanskelige overflader såsom mudder, sne og is, reducerer hjulspin og giver mere passiv gasrespons.
- Trail Mode, som opretholder momentum på bløde overflader såsom sand, justerer ABS’en for større hjulslip, konfigurerer traction control for større hjulspin, der renser dækkene for sand, sne eller mudder og giver mere passiv gasrespons.


Styling
Focus Active har mørk frontgrill og beskyttende skærme, der bugter sig fra den forreste kofanger til siderne og bagenden. Crossover-modellen fås også med kontrastfarvet tag.

I kabinen finder man et læderrat, læderbetrukket gearknop og et instrumentbræt og dørpaneler i lyse toner, mens de forhøjede sæder er betrukket med særlige blå Active-syninger.

Adgangen til bagagerummet har Fords håndfri bagklap, hvor man med en benbevægelse under bagerste kofanger kan åbne den.

Med Fords SYNC3 kan man styre lyd-, navigations- og klimaindstillinger samt tilkoblede smartphones ved hjælp af stemmen. Systemet understøttes af en 8-tommers farve-touchskærm og er kompatibelt med både Apple CarPlay og Android Auto (når det engang kommer). Infotainment-systemet fås med B&O-lydsystem.

Focus Active fås også med indbygget FordPass Connect-modem, der gør bilen til et mobilt wifi-hotspot med op til 10 tilkoblede enheder.


Udstyrsniveau
Den helt nye Focus Active kommer med et udvalg af førerassistanceteknologier, der tidligere i år blev introduceret i den nye Focus. Disse omfatter:

- Adaptiv fartpilot med Stop & Go, trafikskiltegenkendelse og vognbanecentrering, der gør det let at køre i myldretid og start- og stop-funktion. Teknologierne er også støttet af Lane Keeping Aid og intelligent fartbegrænser, der automatisk holder afstand til den forankørende.
- Intelligente forlygter med kamerabaseret teknologi, som forudser sving i vejen og inden selve svinget belyser vejen, så sightbarhed øges.
- Active Park Assist 2, som i kombination med automatgear bliver fuldautomatisk og selv klarer både parallel- og båseparkering ved et enkelt knaptryk.
- Head-up display, der nu tilbydes i Europa, som hjælper med at holde øjnene på vejen ved at frembringe nyttige oplysninger direkte i førerens synsfelt.
- Evasive Steering Assist, som med radar og kamera opfanger forankørende biler, der kører langsommere – eller holder stille – og advarer føreren og eventuelt hjælper med at dreje uden om faren.
- Focus Active fås både med Fords EcoBoost-benzinmotor med 125 eller 150 hk og EcoBlue-dieselmotor med 120 eller 150 hk, som begge tilbydes med enten 6-trins manuelt gear eller 8-trins automatgear.

Den helt nye Ford Focus Active forventes lanceret i Danmark foråret 2019. Priser forventes offentliggjort til januar.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg bilmærke